Tip og ideer

Bjerg bygning.
Karsten Madsen (indlæg i mailgruppen dk.fritid.jernbaner.model )
karsten@madsen.vg

Normalt laver jeg bjerge af en kombination af kyllingenet, gips, trælister, indpakningsskum (sådan noget til at pakke pc'er ind i), papir og tapetklister.

Kort fortalt bygges underlag af trælister og kyllingenet (hvis det skal være hult, f.eks. hvis der skal køre tog igennem) ellers laver jeg underlaget af indpakningsskum.

Derefter lægger jeg en 3-5 lag avispapir gennemvædet med tapetklister (noget værre snas), hvis det skal være bakker. Så er det bare i gang med malerbøtten, græsmåtter og hvad man nu måtte ønske. Ellers bruger jeg gips enten direkte på underlaget eller ovenpå avispapiret, nogle gange før de tørrer og andre gange efter de (aviserne) er tørre, hvis det skal være bjerge.

Jeg tror der er lige så mange muligheder som der er mennesker. Det er bare at prøve sig frem.