Små miljøer

Regnvejr på modeljernbanen
merete_np@hotmail.com

Det behøver da ikke altid at være tørvejr på en modelbane. Ok det faldende regnvandet bør undgås, med de våde gader m.m. kan man godt lave. Vælg et afgrænset område på modelbanen, hvor vejret kan være anderledes end på resten af anlægget og lav et regnvejrsmiljø der.
Til et regnvejrsmiljø skal for uden det almindelige landskab bruges:

Regnvand

I rendestenen langs fortovskanterne laves løbende regnvand og vandpytter af klar lak. Større vand-/mudderpytter males gråbrune på de dybeste steder og lakken kommes oven på, når malingen er tør.

Grøfter og enge

Afvandingsgrøfter står ofte tomme på modelbanen, men når det regner strømmer vandet lystigt gennem grøfterne. Dette vand laves med klar lak (ikke på spraydåse) oven på bundmalingen i grøften. Skal der være meget vand i grøften kommes det på i flere omgange. Hvis man venter til lakken er næsten tør kan man "ridse" i lakken, så der kommer strømninger i vandet. Hvis lakken ikke er tør nok, flyder den sammen igen og man må prøve en gang til.

Også på enge og andre lavtliggende områder kan der komme til at stå vand, når det regner. Også her laves vandet af klar lak oven på bundmaterialet, som kan være grønt savsmuld m.m. Sørg for at bundmaterialet sidder godt fast, så det ikke kommer til at flyde oven på lakken.
Hvis lakken fortyndes, har den nemmere ved at fordele sig mellem planterne og den bør lægges på inden der sættes for mange detaljer i området. Planlægges vegetationen inden, kan man sætte buske af lav og lignende småting ned i den våde lak i stedet for at lime det oven på lakken.
Til sidst sprayes det hele med lidt blank lak, så man kan se regndråber i buske og træer.

Regntøj

Af en tynd metaltråd og et rundt stykke sølvpapir laves en paraply. Den kan laves opslået eller sammenrullet fordi det ikke regner mere. Paraplyen males i samme farve på begge sider og stangen males brun.
Når figuren, damen/manden, er malet sættes paraplyen fast i dens hånd.

Drengen, figuren, forsynes efter maling med et regnslag af sølvpapir. Regnslaget laves som et rektangel, hvor der laves et T-formet hul til at stikke hovedet igennem. Regnslaget males og formes efter figuren ved at folden over skuldrene fortsættes ned omkring armene.

En løbende figurholder en avis over hovedet på sin vej gennem regnen. Avisen kan laves af et stykke sammenfoldet hvidt papir.

Der bør ikke være så mange figurer, som der er i tørvejr. Nogle har måske søgt læ i en port, andre har valgt at tage bilen, som er blank af vand.

Fugtige omgivelser

For at give indtryk af at der stadig er vådt, sprayes landskabet med blank lak, som godt må lægge sig i smådråber.
Sand og Jord bliver ikke blankt, det bliver mørkere, når det er mørkt. Hertil bruges mørk spraymaling, som sprøjtes på i meget begrænset mængde, da det kun skal give skyggevirkning..
Træernes blade gøres blanke med lak nogle steder og grenene bøjes nedad, tynget ned af vandet.
Vejbanen og hustagene bliver blanke af vandet, dette laves med blank lak.

Foto

Tag fornuftigt tøj på og gå en tur med kamera og paraply. Paraplyen er til at beskytte kameraet, ikke til dig selv, men du kan nok også være under den.
Tag regnvejrsbilleder i et område, der ligner det du vil lave på din modelbane. Marker, grøfter, træer, grusveje eller kørebaner med rendestene, husmure, hægge og haver, og husk hellere for mange billeder end for få. Inspiration kan man ikke få for meget af.
Tag også en serie billeder lige efter det har regnet. Et regnvådt landskab i solskin er noget helt specielt.