Små miljøer

Ved iskiosken
Merete Nærum-Pedersen
merete_np@hotmail.com

Til miljøet ved iskiosken bruges:
Bord med bænke er lavet efter vejledningen i et gammelt nummer af Gør det selv.
Modelbordets mål beregnes ud fra originalens mål og målestoksforholdet (se evt. Målestok hos Den lille husbygger)

Affaldsbøtterne er lavet af to runde papskiver, der forbindes med nogle papstrimler (8-9 stk) med et lille mellemrum i mellem. Den ene papskive bruges som bund, den anden sidder ca. midtvejs i affaldsbøtten, så den øverste del af papstrimlerne fortsætter op over den.
Når limen er tør limes endnu en serie papstrimler på, så de dækker mellemrummet mellem det inderste lag papstrimler.
Affaldsbøtten males og når den er tør kommes et stykke sammenkrøllet papir (affald) ned i den, så det skjuler papskiven midt i beholderen.

Fliserne er printet på computeren og har fået en gang spraylak inden de blev limet på underlaget.