Små miljøer

Havefest
Merete Nærum-Pedersen
merete_np@hotmail.com

Til havefesten er brugt:
Til grillen laves en kasseformet bund af pap eller karton.
Bunden forsynes med ben af stiv ledning, metaltråd eller tynde trælisten.
Ved grillens ender laves et stativ, der bærer spyddet.
Grillen fyldes med "kul", der kan laves af groft salt, der males sort og senere dekoreres med askegrå områder eller orange-gule gløder.
Grisen, der f.eks. kan fås i en pose med bundegårdsdyr, bores igennem med et tyndt bor eller en varm kødnål. Grisen males i en let "branket" farve, sortbrun yderst på benene og lidt lysere, lyserød nærmere ved det borede hul.
Spyddet, der laves af metaltråd, stikkes gennem hullet i grisen, bøjes i den ene ende som håndtag til at dreje grisen under stegningen, og limes fast.
Spyddet med grisen anbringes i stativet ved grillens ender.

En havepavillon kan laves af hvidt papir, der understøttes af et stykke metaltråd i hvert hjørne. Papiret kan stives af ved at give det en gang gennemsigtig, mat spray-lak.

Et par haveparasoller vil også kunne bruges. De laves af papir og limes på en rund træpind eller metaltråd. Foden laves af en stump styropor skåret ud som en klods eller kasse og malet.