Landskab og dioramaområder

Klikker man på "Vis" ved et af punkterne til højre for billedet, sker der en ændring med billedet, så man kan se hvordan landskabet ændre sig, når man laver de forskellige "dioramaområder". Klikkes på "Læs om" før man en kort byggevejledning.

Billedet ovenfor viser jernbane, vej og "kedelige flader" (baneskråning, græsmark og kornmark) på et modeljernbaneanlæg. Dette er det første, der laves på anlægget. Det kan ligge sådan i årevis for så at blive opfrisket som et dioramaområde med detaljer af forskellig slags, så landskabet ligesom i virkeligheden ændrer sig efterhånden.

De "kedelige flader" og grænserne mellem dem kan man senere gøre mere ud af. Hvert område kan betragtes som et dioramaområde med sit eget emne.
Dioramaområderne bruges til at tiltrække beskuerens opmærksomhed. Dertil er mennesker og dyr velegnede, ligesom små detaljer i en farve, der afviger fra områdets øvrige farver vil være velegnede.
Vælg selv hvilket områder du vil ændre og hvornår. Det samlede område

Fra starten) Baneskråningen, som den nok vil se ud på mange anlæg, kort efter den er blevet lavet. Sporene er lagt, baneskråningen er dækket med en blanding af grønt og sand. For senere at kunne lave forskellig højde i landskabet, er underlaget hævet med en styroporplade. Kornmarken er dækket med et stykke kokusmåtte, græsmarken med grøn græsmåtte og vejen er malet asfaltsort.

Senere) ændres de forskellige områder, så der kommer mere variation på modeljernbanen. Se under hvert område for sig ved at vælge i listen ved siden af billedet (alle beskrevne forandringer vises på billedet, når der klikkes på "Senere").

Baneskråningen

Fra starten) Banedæmningens sider dækkes med en ikke for omhyggelig blanding af fint grus og grønt savsmuld eller græsmåtte.

Senere) Efter voldsomt regnvejr kan der dannes små "floder" ned af skråningerne og der vil senere være spor af disse, hvor de har "skåret sig ned" i banedæmningens side.

På baneskråningen sættes buske og mindre træer.
Visse steder i landet har man lupiner, andre steder bjørneklo på banedæmningen.

Langs baneskråningen

Fra starten) Der laves evt. en fordybning i styroporen langs med banedæmningen.

Senere) Det nedløbende vand ender i en grøft langs dæmninger. Der lægges grus i bunden af grøften og grønt savsmuld på siderne. Der kan laves siv af trevlerne fra en kokusnød eller hår fra en pensel. Sivene limes fast i grøftens bund. Vand i grøften kan laves med klar blank lak, der hældes ud over bunden i grøften.
Langs grøftens kanter laves frodigt grønt græs. Der sættes en række hegnspæle på den side af grøften, der er fjernest dæmningen. Disse pæle laves af naturgrene, der skæres i passende længder (hvis de er for tygge, flækkes de med en kniv). Bor huller i underlaget til at sætte pælene fast i og lim til sidst to hegnstråde (tynd ståltråd eller kraftig sytråd) fra pæl til pæl idet de vikles en gang rundt om hver pæl.

Markskeld mellem korn- og græsmark

Fra starten) Skeldet et det sted, hvor kornmarken og græsmarken mødes.

Senere) Det er almindeligt at man anbringer marksten i skællet mellem markerne. Disse sten kan have mange forskellige størrelser. Har der været mange sten på marken er der måske ligefrem bygget et stengærde af dem.
Mellem stenene sættes træer og buske til at give læ på markerne. Ofte er der en smal sti langs disse levende hegn og et trådhegn ind til græsmarken. Stien laves af fint grus, der gennemvædes med fortyndet lim tilsat lidt sulfo. Hegnet laves som hegnet langs banegrøften.
Der er ingen sti langs kornmarken, afgrøden må ikke ødelægges.
I det levende hegn kan man anbringe en ræv, kat eller hare, der sidder og gemmer sig mellem grenene.

Sti langs banen

Fra starten) Ingen sti.

Senere) Stien fortsætter langs banedæmningen, men man må kravle over hegnet ind på græsmarken for ikke at komme ud på banens område. Stien laves af fint grus, der gennemvædes med fortyndet lim tilsat lidt sulfo

Kornmarken

Fra starten) Kornmark lavet af kokusmåtte. Underlaget er hævet med en tynd flamingoplade.

Senere) Det er blevet høsttid og en del af kornmarken (kokusmåtten) er blevet klippet kortere. Resten af måtten er blevet gjort gulere med gul spraymaling, så den nu ligner modent korn. Rundt omkring på det høstede (kortklippede) stykke af marken ligger halmballer og kornsække. Der kan anbringes høstmaskiner, hvis man har nogen i den rigtige størrelse, men anbring ikke en stor moderne mejetærsker på en lille kornmark fra epoke III.

Ønskes en forårsgrøn mark, bør den være grøn, som umodent korn. Også dette laves med spraymaling.

Græsmarken

Fra starten) Græsmark dækket med lyst- og mellemgrønt savsmuld eller en græsmåtte. Underlaget er hævet med en tynd flamingoplade.

Senere) Langs vejen og grøften laves der et trådhegn på græsmarken. Ud for indkørslen laves et led og områder indenfor gives mudrede brune farver med et hjulspor.

Vejen

Fra starten) Landevej. Malet med sort eller brun maling.

Senere) På begge sider af læhegnet laves indkørsel fra vejen til de to marker. I fordybningen langs vejen lægges et rør og der fylde grus over røret op i niveau med markerne og vejen. Gruset gennemvædes med fortyndet lim.

Den malede vej dækkes med grus. Grusvejen formes med hjulspor, ved at den lægges et tykkere gruslag midt i hjulsporene og på begge sider af den. Gruset på vejen må meget gerne have en anden farve end gruset i indkørslen til markerne
Der laves græsrabat på begge sider af vejen og evt. lidt græs midt i hjulsporet. Vandpytter i sporet kan laves med klar lak.

Enkelte steder sættes en lille busk eller en sten (kilometersten).

På græsmarken

Fra starten) Græsmarken laves som beskrevet under "Græsmarken".

Senere) Inde på græsmarken har vandet samlet sig og danner et mudret område, evt. med lidt vand (klar lak)

Der er anbragt et vandtrug ved en vandhane på marken og der er kommet dyr (køer, får eller heste) på marken.