Ydermure:

Gamle huse er bygget med bindingsværk. På nogle huse står bindingsværket synlig, på andre huse er det kalket over.

Nyere huse er bygget af mursten eller gasbeton. Nogle af disse er pudset og malet.

Murtyper:

Murbygning:


Tegning og udskæring af mur.

Når skitserne til huset er færdige, og der er sat mål på, kan man begynde at tegne ydermurene.
Til murene bruges pap der er 1½-2 mm tykt. Først tegnes facaden, derefter tegnes bagfacaden efter samme fremgangsmåde.

Start med at finde en pænt afskåret, lige kant på pappet. Denne side skal være murens underkant. Tegn ved pappets kant, ved hjælp af vinkelen/trekanten, en linie vinkelret på murens underkant. Dette er murens ene ende. Mål efter om pappet er stort nok til, at hele muren kan være der.

Afsæt nu alle vandrette mål fra murens ende hen til murens anden ende, begge sider af vindues- og dørhuller, o.s.v.
Tegn lodret op ved murens anden ende og afsæt murens højde ved begge murender. Kontroller at muren har samme længde foroven og forneden.

Afsæt alle lodrette mål fra murens underkant op til over- og underkant på vinduer og døre m.m. ved begge murens ender. Tegn derefter vandrette linier i hele murens længde.
Hvis der skal være sålbænke ved vinduerne, tegnes en linie 1-1½ mm under vinduets underkant.
Så tegnes der lodret op ved mærkerne til vinduer, døre m.m. Det er klogt derefter at tegne et kryds hen over de felter, der skal skæres væk, så de er nemme at finde senere. Krydset skal helt ud til hjørnerne i feltet.

Også til gavlene tegnes først murens underkant og murens ender. Derefter tegnes en lodret linie fra murens underkant op til tagryggen midt mellem de to murender (hvis tagryggen ikke sidder midt i gavlen, forskydes den lodrette linie til siden). Så tegnes vindues- og dørhuller ligesom på facaden. Husk evt. at skære længere ned ved vinduerne til sålbænk.

Murenes overkant sammenlignes med facaden. Tagryggens højde afsættes på midterlinien og der tegnes fra dette punkt ned til overkanten ved murens ender.
Ved begge murens ender tegnes en lodret linie, en paptykkelse fra murenden. Der tegnes vandret ind over dette stykke. Når murene samles, glider facaden ind på dette stykke.

Når alle fire mure er tegnet op, skæres de af langs yderkanterne. Husk at skære gavlene kortere. De udskårne stykker sammenlignes, så man er sikker på, at de er lige høje, lange o.s.v.
Derefter skæres huller til vinduer og døre. Det er klogt at skære f.eks. alle vandrette linier i samme højde ud lige efter hinanden, da man så kan se om stållinialen følger dem alle sammen på én gang.

Når alle murene er skåret ud, skal de forsynes med sokkel og males eller beklædes (se murtyper).

Sokkel.

Soklen, der går rundt langs husets underkant sættes på murene inden de males eller beklædes med papir.

Soklen laves af en strimmel papir eller pap, der limes fast forneden på ydermurene.

Ved gavlene skal soklen gå en murtykkelse ud over murens ender. På facaden skal soklen gå en sokkeltykkelse ud over murens ender, så stykkerne når sammen, når huset samles.

Pudset sokkel.

Soklen males mat betongrå, mat eller blank sort (tjære) eller lignende. Det er nemmest at male soklen inden den limes på muren.
Vær omhyggelig, når soklen limes på plads, så den sidder rigtigt, når huset senere samles.

Sokkel med natursten i betonen.

En sokket med synlige natyrsten i betonen laves ved at beklæde papstrimlen til soklen med grovt savsmuldspapir.
Skal stene være meget synlige, males de først mørke med siden af en pensel, derefter males hele soklen med malign der er fortyndet med vand, så den kun delvis dækker farverne neden under.

Sokkel af kampesten.

En sokkel med kampesten laves af en strimmel tyndt pap, start med en strimmel, der er bredere end sokkelens højde.
Der sættes klatter/dråber af lim på papstrimlen. Der bør være ca 1 mm frit pap mellem dråberne. Disse limklatter bliver kampestene, der er bundet sammen med mørtel (pappets overflade). Jo mere tyktflydende limen er, jo mindre flyder den ud under størkningen og jo tyggere bliver stenene. Når limen er tør, kan der evt. sættes endnu et lag lim uden på det første, hvis stenene ikke er store nok.
Når limen/stenene har den rigtige tyggelse, skal limen have lov til at tørre helt igennem.
Soklen skæres til i den rigtige bredde. Er det en sokkel til et gammelt hus, skæres der mellem stenene ved overkanten (murene bør i dette tilfælde beklædes helt ned til jorden inden soklen sættes på) , til nyere huse skæres stenene lige over ved soklens overkant.
Stenene males i forsæellige grå og rødbrune farver (granit farver). De kan evt males med 2-farvet maling i forskellige blandingsforhold eller farver. Husk at stenene også skal males på oversiden, hvis de er skåret igennem.
Pappet/pudsen mellem stenene males i en mat grå farve. Husk at male overkanten af soklen. Det gør ikke noget, hvis der kommer lidt "pudsmaling" ind over kanten af stenene.

Gesims. m.m.

Gesimser, imiterede søjler, vinduesrammer, pyntelister og lignende pynt, der går ud fra husmuren, limes på murene efter de er blevet malet eller beklædt med papir.

Gesimserne laves af tynde trælister eller papstrimler, der males cementgrå og limes på muren, når denne er malet eller beklædt med mursten. Hvis papstrimlerne skal kortes af efter de er limet på huset, så husk kun at skære, når kniven føres mod husmuren. Skæres der når kniven føres væk fra muren, river man nemt papstrimlen (og måske mere) af muren.

Hvis der er tale om dekoration af mursten, beklædes listerne/papstrimlerne forsigtigt med murstenspapir, der foldes efter fugerne mellem stenene, inden papiret limes på.

Murstenshuse har ofte en række lodret stillede sten over vinduer og døre. Dette kan laves ved at lime et ekstra stykke murstenspapir, der vendes med stenene på den anden led (eller er tegnet specielt til dette), uden på muren og folde det ind i vindues-/dørhuller.

Fordakning og konsol.

Fordakning er en lille gesims placeret over et vindue eller en dør. Fordakningen kan være udformet som en gavltrekant og kan være båret af konsoller (søjler) på begge sider af vinduet. Både fordakningen og konsollerne laves af strimler af tyndt pap eller tynde lister.

Vinduets hullet tegnes på et stykke papir.
Hvis der skal være konsoller ved siden af vinduet, er det en god ide at lime dem på papiret først. De skal have samme højde som vinduerne. Konsollerne kan der laves lodrette furer hele vejen ned.
Den nederste vandrette liste skal have samme længde som bredden af vinduet og konsollerne tilsammen. Denne liste bør vende med den brede side mod muren. Der limes en liste udenåe den første, ved dennes overkant og til sidst en "tagliste" der ligger vandret oven på de to andre og går helt ind til muren. De limes på papiret langs vinduets overkant.

Når limen er tør males fordakning og konsoller cementgrå. Ofte vil der også være gesims i forbindelse med vinduerne, denne males også cementgrå. Mår malingen er tør, klippes papiret udenom fordakningen og konsollerne vær og hele rammen kan limes på husmuren rundt om vinduet.
Til sidst males kanten af vindueshullet i samme farve som fordakningen.
Skal det være rigtig fint kan man lave søjler (perler på en tynd træpind) og bred gesims under vinduet.

Sålbænk.

Sålbænkene laves efter vinduerne er sat på plads øverst i vindueshullerne (der skal være lige bred karm for oven og på siderne, men noget mere for neden).

Sålbænkene laves af en smal strimmel maskinpap, ca. 2-3 gange pappets tykkelse, der males cementgrå eller mat sorte.
Når vinduerne er limet på plads i vindueshullerne, og limen er tør, skæres sålbænkene til, så de er lidt længere end vinduerne. I begge ender skæres den øverste del af sålbænken væk, så de passer ind i hullerne, hvorefter enderne males igen.

Når malingen er tør, limes sålbænkene på plads i vindueshullerne, så de fra vinduesrammen går på skrå nedad og ud over murkanten.

Dørtrin.

Dørtrin laves af tynde lister, der limes fast på bundpladen mellem dørkarmene.

Træ.

Ydervægge af træ (det hedder ikke mur, vel!) kan laves af maskinpap eller af tyndt træ (2 mm finér).

Maskinpap ridses, så mellemrummene mellem brædderne kan ses. Brædderne kan enten ligge vandret, som på bjælkehuse, eller de kan vende lodret, som på et plankeværk.
Pas på ridserne ikke forsvinder, når væggen males.

Fremgangsmåden er den samme, hvis man vælger at lave væggen af træ. Man bør vælge træ med tydelige årer (ikke tydeligt farvede, men med struktur i overfladen). Brædderne ridses langs en linial i årernes retning med en spids ting (f.eks. en passerspids eller en ridsefjer). Pas på at følge linialen, ikke årerne i træet. Væggene males med tynd maling eller lak (evt. flere gange). For ikke at fylde træets årer ud, er det klogt at fortynde malingen.

Hvis brædderne ligger med et lag uden på et andet, kan det yderste lag brædder laves af karton- papirstrimler i bræddebredde (se mål for brædder).
Kartonstrimlerne limes på papvæggen med lige store mellemrum, der skal være lidt mindre end bræddebredden. Dette kan gøres ved at lægge et stykke millimeterpapir under papvæggen, og bruge det som målestok, når kartonstrimlerne limes på. Når limen er tør, skæres den del af kartonstrimlerne, der rager ud over pappet af, og hele væggen males med tynd maling (evt. flere gange).

Blokhusbrædder kan laves af bølgepap, hvor bølgerne vendes vandret og presses nedad, så de dækker rillen mellem bølgerne.
Blokhusbrædder males oftest mørkebrune.

Bindingsværk.

Bindingsværk består af et træskelet, der er fyldt ud med "mur" i felterne mellem træbjælkerne. Udfyldningen var oprindelig klinet ler, som blev kalket. Senere har man brugt mursten til udfyldningen mellem bjælkerne, der nu var pænt tilhuggede.

Til små huse med bindingsværk er det nemmeste nok at lave murene i lidt tykkere end ellers og skære og ridse bjælkerne frem.

Først tegnes muren med vinduer og døre (se tegning af mure). Derefter tegnes bjælkerne ind. Med f.eks. en strikkepind eller en kuglepen uden farve presses en rille på hver side af bjælkerne. For at rillerne ikke skal forsvinde, når der males, sprayes pappet med klar lak.

Hvis bjælkerne skal være synlige males de med blank maling i en mørk farve. Oftest har de været træfarvede, hvilket vil sige mørkebrune.
Murene males med mat maling (kalk), hvide eller okkerfarvede (gule - gulbrune). Har man ridset dybt nok, vil man kunne se sporene af bjælkerne gennem malingen, selv om de bliver malet over. Hvis træet skal være synligt, skal man passe på ikke at male ind over det.

Vil man have moderne bindingsværk med mursten imellem, beklædes muren først med murstenspapir (se mursten) og derefter limes papirstrimler på som bjælker. Bjælkerne males mørkebrune.

Til store huse og gavle med bindingsværk laves muren og bindingabærket i hvert sit lag, så træværket kommer til at ligge uden på muren.

Først tegnes muren med vindues- og dørhuller (se tegning af mure) på det pap man plejer at bruge til mure. Vindues- og dørhuller skæres ud. Muren lægge på et stykke tyndt pap eller karton. Vinduer og døre samt murens omrids tegnes over på det tynde pap.

Muren fjernes og nu kan bjælkerne tegnes ind på pappet.
Der skal væve langsgående bjælker under gulvhøjde, i højde med vinduernes over- eller underkant evt. begge steder. De lodrette bjælker skal gå helt ud i hjøret af huset, hvor der ofte har været en hjørnebjælke. Bindingsværk er ofte symmetrisk om gavlens lodrette midterakse, men i områder, hvor træ har været en mangelvare, har man brugt hvad man kunne få fat i, nogle gange blev det samlet i skoven, og man har set stort på om bjælkerne var helt lige.

Husk at selv om muren er gjort lidt kortere ved hushjørnerne skal bindingsværket gå helt ud til hjørnet, dog skal det forlænges en "tynd paptykkelse" på de steder hvor selve muren blev kortet en paptyggelse af (se tegning). Bredderne af hjørnestolperne skal gøres mindre på den del der ikke forlænges.

Når man tegner bjælkerne på gavlene, er det vigtigt at de passer med placeringen af vinduer i facaden og på husets bagside.

Nu skæres bjælkerne ud, eller rettere det der ikke er bjælker skæres væk. Det er en god ide at man inden man skærer sætter et kryds i de felter, der skal fjernes, så der ikke lige pludselig mangler en bjælke. Skulle uhældet være ude, lægges den afskårne bjælken tilbage på sin plads og der limes et stykke papir over bjælken og området udenom mindst 1 cm hele vejen rundt om bjælken. Når limen er helt tør, kan man begynde at skære igen.

Når bindingsværket er skåret ud, lægges det oven på muren så man kan kontrolere, at vinduer og døre passer med hullerne i muren. Derefter males bindingsværket og er klar til at blive limet på muren, som i mellemtiden er blevet malet som pudset/malet mur.

Pudset/malet mur.

Pudset mur kan laves på flere måder.

Hvis pappet, muren er lavet af, har en glat overflade, beklædes det med groft papir, f.eks. en rest tapet med bagsiden udad, så overfladen bliver ru eller muren males med strukturmaling.

Muren beklædes med groft papir.

Lim sokkel og lignende fast på ydermurene.
Papirets ene kant skæres over efter en lineal. Der smøres lim over hele murfladen (undtagen soklen). Sørg for at komme helt ud til alle kanter. Derefter lægges papiret, så den afskårne kant støder ned til soklen og presses på plads over muren. Det lægges i pres under en telefonbog, medens det tørrer.
Papiret skal gå ud over murens ender, så det kan dække samlingerne mellem pappladerne (se udskæring af ydermure), når væggene limes sammen.

Når limen er tør, skæres papiret op langs begge diagonaler i vindues- og dørhullerne, foldes om på bagsiden og limes fast.
Derefter males muren med mat hobbymaling eller almindelig vægmaling evt. fortyndet med lidt vand. Når malingen er tør, skæres papiret af langs murenes kanter, idet man lader det gå en paptykkelse ud over kanterne ved begge gavlender, så det kan dække enderne af gavlmurene, når huset limes sammen.
Derefter kan muren males med mat maling. Husk at indersiden af vindues- og dørhuller også skal males.

Muren males med strukturmaling.

Lim sokkel og lignende fast på ydermurene.
Murene males med en rest fin strukturmaling. Hvis strukturmalingen ikke har den rigtige forve, males den senere over med den rigtige farve.
Husk at male inde i dør- og vindueshullerne samt enderne på nogle af murene (se udskæring af ydermure).
Hvis murene buer, når de er tørre, fugtes de med vand på bagsiden og lægges i pres under telefonbøger eller lignende. Husk et ekstra lag pap på steder, hvor der ikke er limet "dekoration" på muren, så presset bliver det samme over hele fladen. Hvis man lægger en bagerist over pappet inden telefonbøgerne lægges på, kan der nemmere komme luft til pappet, og det tørrer hurtigere.
Når strukturmalingen er helt tør, kan murene evt. males med mat maling i den ønskede farve. Husk indersiden i vindueshullerne og enderne på nogle af murene også skal males.
Når murene er samlet, kan det blive nødvendigt at gå samlingerne ved hushjørnerne efter med lidt strukturmaling/maling for at dække enderne af papmurene.

Murstensvæg.

Når ydermurene er skåret ud med vindue- og dørhuller og soklen er limet på, beklædes de med murstenspapir.
Murstenspapiret skæres over efter en vandret fuge. Der smøres lim over hele murfladen (undtagen soklen). Sørg for at komme helt ud til alle kanter. Derefter lægges murstenspapiret, så det støder ned til soklen og presses på plads over muren. Det lægges i pres under en telefonbog, medens det tørrer. Papiret skal gå ud over murens ender, så det kan dække samlingerne mellem pappladerne (se udskæring af ydermure), når væggene limes sammen.
Når limen er tør, skæres papiret af langs murenes kanter, idet man lader det gå en paptykkelse ud over kanterne ved begge gavlender, så det kan dække enderne af gavlmurene, når huset limes sammen.


Papiret i vindues- og dørehuller skæres op foroven og forneden i hullerne samt ned midt gennem vindueshullet, som vist på skitsen, foldes langs siderne om på bagsiden og limes fast.

Over vinduer og døre limes en række mursten, der vender lodret. De foldes om på bagsiden og limes fast.


Mur dekoreret med pudsarbejde (refrengfuge).

Gamle facader kan være dækket af forskellige formen for dekoration formet i puds (se f.eks. billedet af apoteket).

Oftest dækker dekorationen kun facadens nederste etage, medens resten af huset står i røde mursten eller glat pudset mur. Det er almindeligt at lave tværgående gesimser og getektir omkring vinduerne på disse facader.
På finere ejendomme kan også synlige gavle være forsynet med dekorationer.

På billedet ses til højre et stykke af en facade (hus i et plan), der er dækket af imiterede sten (kvadere) fra soklen op til taget. Stenene tegnes ind på facaden, som vist til venstre på billedet. Til stenene skæres smalde strimler af tyndt pap lidt smaldere end stenenes højde, som derefter limes på husfacaden med et lille mellemrum mellem strimlerne lige over de streger der er tegnet på facaden. På nogle facader deles stenene også lodret. I så fald skæres papstrimlerne over i passende længder.
Stenene kan som vist på billedet have kanterne skåret lige af, men de kan også være skåret skåret med skrå kanter (som på apoteket) eller kanterne kan være rundede. Papstrimlerne kan da skære med kniven vippet i en passende vinkel. Husk at også stenenes ender skal skæres i denne vinkel.

Stenene males i en mat cementgrå farve, malingen fortyndes eventuelt. Vær omhyggelig med at komme ned i alle mellemrummene mellem "stenene" uden at disse fyldes ud med maling og forsvinder. Husk også at male i vindues- og dørhullerne.