Pap

Til husenes vægge anvendes f.eks. maskinpap. Det er gråt pap på ca 1½ mm tykkelse og bruges bl.a. til bagsider i mange A4 blokke. Maskinpap kan også købes i større ark i papirforretninger og nogle boghandlere.
Maskinpap buer let, når man limer papir på den ene side af det. Derfor er det klogt først at lime papir på bagsiden af pappet og lægge det i pres, medens limen tørrer. Skulle pappet alligevel bue, fugtes det og lægges i pres. Læg en bagerist på den fugtige side af pappet, så det lettere kan tørre under presningen.

Andet pap af samme tykkelse kan selvfølgelig også bruges.

Til vinduer kan maskinpap også anvendes, med lidt tyndere pap med glat, hård overflade er bedre. Pappet skal være let at skære og kunne tåle at man maler på det. Til vinduer med tynde sprosser, skal pappet være tykt nok til, at der kan skæres riller i bagsiden til tråden, der skal forestille sprosserne.

Bundpladen laves af tykkere pap. Tykkelsen skal f.eks. svare til højden på fortovskanten (10-15 cm, se målestok). Man kan også vælge at lime flere lag pap sammen til bundpladen.

Skillevægge og tagkonstruktion laves af maskinpap. Tagfladerne laves af pap beklædt med karton eller papir eller af bølgepap.

Brandmure, der rager oven ud af taget, laves af træpap, der er ca 3-4 mm tykt.

Karton

Valget af karton- kvalitet og farve afhænger af, hvor det skal bruges i bygningen. Generelt kan dog siges, at karton i A4 format er et fornuftigt valg, da det skal bruges til at skære mindre stykker ud af, og er let at få fat i. Det sælges ofte i kiosker og boghandlere.

Karton er oftest så tyndt, at lys kan trænge igennem det. Derfor er det ikke egnet til huse, hvor der skal installeres lys. Problemet kan dog løses ved at male kartonen på bagsiden med en mørk farve.

Hvidt blankt karton er velegnet til computerbilleder. Det kan være vinduer eller døre, eller kulisser til at stille op inden i forretninger. Husk at sprøjte den tørre udskrift med klar lak, så farven ikke kan løbe ud ved limningen.

Rødt, orange eller gult karton (eller papir) kan bruges til at trykke mursten på med en almindelig printer, idet fugerne tegnes sorte eller grå og baggrunden "hvid". Husk lak.

Karton fås i mange andre farver. Da den ofte skal males, er det ikke vigtigt, hvilken farve karton man vælger.

Karton kan, hvis det "ridses" bruges til forskellige former for tagbeklædning.

Trælister

Tynde trælister fås i hobbyforretningerne. De ligger ofte i mål på hele mm og i længder på 1 m. Nedenfor ses en tabel over, hvilke lister, der bør vælges. I stedet for lister kan strimler af tyndt pap eller papir bruges.

Klar plast

Til vinduerne bruges klar plast. Et stykke af en plastlomme kan bruges, men et stykke tynd acryl, acetat eller pvc er nemmere at lime på, hvis man altså vælger lim efter det materiale man bruger. Klare plastplader (0,2 - 0,3 mm tykke) kan købes i en hobbyforretning. Køb evt. lim på samme tidspunkt, så ved du det passer sammen.
Klar plastic-cart kan også bruges.

Plastic-cart

Plastic-cart er færdige mur- og tagplader af plast. De fås i mange farver og udformninger til bygninger i H0 og et noget mindre antal til de øvrige sportyper. Mursten, tagsten, skifertag, natursten m.m. fås som plastc-cart og kan bruges i stedet for pap og papir. Pladerne købes i hobbyforretningerne.

Murstenspapir

Murstenspapir kan købes færdigt i hobbyforretninger. Det fås med flere forskellige størrelser på murstenene. En rigtig mursten er ca 22 cm lang. Det er klogt at finde ud af, hvor store stenene skal være i den målestok, man bruger, inden man køber murstenspapiret.

Hvis du har en computer med farveprinter, kan du selv lave dit murstenspapir (modelpapir på CD-rom). Det laves på hvidt papir og det koster en del farve. Husk at sprøjte udskriften med klar, mat lak når den er tør. Du kan ellers risike, at farven bliver tværet ud eller skjolder, når der kommer lim på papiret.

Med en almindelig printer (sort/hvid) kan man tegne grå eller sorte fuger mellem hvide sten. Fremgangsmåden er den samme, som når der laves kulørt murstenspapir (modelpapir på CD-rom). Hvis man læggger rødt, orange eller gult papir eller karton i printeren, kan man få pæne murstensark.
Ønskes lidt mere varierede murstensark, kan man købe papiret i en papirforretning. Her fås papir i forskellige typer, f.eks. Canson karton, Mi-teintes (teglrød 130, rakotta 504 eller gul 400), der varierer i farve og struktur.
Husk at sprøjte printene med lak inden brug.

Fortovspapir

Fortovspapir kan købes færdigt i hobbyforretninger. En flise er 60 x 80 cm. Det er klogt at finde ud af, hvor store fliserne skal være i den målestok, man bruger, inden man køber fortovspapiret.

Hvis du har en computer med farveprinter, kan du selv lave dit fortovspapir (modelpapir på CD-rom). Det laves på hvidt papir og det koster en del farve. Husk at sprøjte udskriften med klar, mat lak når den er tør. Du kan ellers risikere, at farven bliver tværet ud eller skjolder, når der kommer lim på papiret.

Bølgepap

Til teglstenstage og til bølgeeternittage bruges bølgepap med kraftigt papir på den ene side.

Tabel over bølgestørrelse for bølgepap og de mål, det svarer til i virkeligheden.

* passer nogenlunde til tagsten.


Man kan få bølgepap omkring roulader, så hvis man er slikken, er her en god undskyldning.

Bølgepap kan købes i hobby- og papirforretninger. Man kan få ark i en fornuftig størrelse med 3 mm bølger (undgå malede ark) og andre steder noget større stykker (2 m i rulle) med 2 mm bølger. Hvis man vil have det grovere, 5 mm bølger, skal man købe en hel rulle, og den er meget stor - hvis man finder den i hobby- eller papirforretningen i hvert fald. Der er også den mulighed at tigge et stykke i den nærmeste forretning med glas og porcelæn - her bruges det ofte til indpakning.
Pas på at papiret på bagsiden er kraftigt nok. Det skal nærmest ligne tyndt karton (og må ikke være malet) for at kunne bruges, eller der skal limes karton eller kraftigt papir på bagsiden.

Bølgepap fra roulader er af "bedre materiale" end det, der er nævnt ovenfor, og er sværere at få vandopløselig maling til at binde på. Det får også en anden type overflade, idet den er mere "lysende".

Maling

Hobbymaling/vægmaling

Det er almindeligt at bruge mat Hobby Coler eller lignende hobbymaling. Udvalget af farver er stort ( se farvekort).

Til bl.a. husmure bruges der en del maling, så det kan blive dyrt i længden.

Almindelig vægmaling kan bruges i stedet for. Man får meget mere maling for pengene end hvis man bruger de små hobbyfarver.
Man kan få farveprøver hos farvehandleren i lige den farve man ønsker.

Spraymaling

Til metal bruges oftest blank maling. Skal man male en større lank flade kan det være en fordel at sprøjtemale.
Det er ikke nødvendigt at anskaffe specielt udstyr dertil, hvis man kun skal bruge en enkelt farve. Mange farver fås i spraydåser (til reperation af mindre lakskader på biler). Også her er udvalget af farver stort, farverne betegnes med RAL-numre (Se farvekort findes kun på CD-rom).

Temperablokke

Til tage plejer jeg at bruge temperafarve. Ikke den fine dyre fra kunstmalernes forretning, men de noget billigere blokke, som man bl.a. bruger på skolerne. Disse farver kan blandes på farveblokkene under malingen, så den færdige flade får varierende farve. Ofte bruger jeg 3 farver samtidig og maler fladen flere gange.
Når temperafarverne er tørre, bør de sprøjtes med klar lak, for at farven bliver vandfast - men tagstene skal ridses og trykkes før lakering.

Farveblanding

Der er en serie farver, som er gode at have som grundlag for farveblanding. Det er rød, blå, gul, sort og hvid. Ud fra disse kan du blande mange farver, men det kræver øvelse. Hvis du skal bruge meget små mængder farve, kan de blandes på et stykke sølvpapir.

Jeg har købt nogle mindre plastikglas med låg, hvori jeg har hvid væg/lofts- plastmaling, som tones med hobbyfarverne eller med temperafarverne. På den måde får jeg en passende mængde til at male huset i den farve jeg gerne vil have.

Jeg har altid et glas med cementfarve (mat grå med en anelse brunt/gult), som bruges til trappestene og lignende, og ud fra noget blank maling til træværk har jeg blandet zinkfarve (blank sølvgrå) til tagrender m.m. Disse farver bruges der ikke meget af til hvert hus, til gengæld bruges de til næsten alle huse.

Se også 2-farvet maling under malertip.

Farvekort på CD-rom.

Gadebelægning

Gadeprofil, findes på CD-rom

Man kan købe forskellige former for vejbelægning i hobbyforretninger. Brosten- og andre stenbelægninger fås trykt på præget karton.
Asfaltveje kan laves af sort slibepapir og grusveje laves af tørt sand. Ark med fortove og brosten kan skrives ud på printeren (se fortovspapir).

Hvide midterstriber laves med korrekturroller eller af hvide selvklæbende etiketter.

Pærer og ledning

Til lys inde i husene kan man bruge samme type pærer (dværgpærer), som man bruger i dukkehuse. Man kan sætte dem i fatninger eller lodde ledningerne direkte på pæren (en ledning på gevindet og en i bunden).
Små glødelamper til instrumentlys kan også anvendes i husene. De er mindre end dværgpærer og forsynet med isolerede ledninger. Fås til 6 volt eller 12 volt begge 60 mA i en elektronikforretning.
Flere pærer kan sættes i serie, hvis spændingen til lyset er større, end den spænding pærerne er beregnet til. Man kan også sætte en modstand i serie med pæren. Hvis lyset er for kraftigt, kan det dæmpes ved at bruge en større modstand.

I elektronikforretninger kan man også købe lysdioder. Røde, grønne og gule 1,5 volt 10 mA har været kendt længe. Nu kan man også få blå lysdioder, og det allernyeste er de hvide lysdioder. Priserne på blå og hvide lysdioder er stadig ret høj.
Lysdioder kan forbindes i serie og i serie med en modstand. Det er vigtigt at strømstyrken ikke kommer over ca 10 mA, da dette ikke blot ødelægger lysdioden, men også gør den ledende, så strømmen gennem de andre lysdioder stiger og disse også går i stykker.

Til pærer bruges almindelig tynd ledning, til lysdioder bør bruges to forskellige farver ledning, så man let kan se hvilken, der skal til + og -.

Anden brug af ledning og kobbertråd

Nedløbsrør, gelændere m.m. laves af stiv ledning (med en tyk tråd) eller kobbertråd.


Ledning og kobbertråd fås i mange tykkelser i elektronikforretninger. Det fås også i hobbyforretninger.

Aluminiums folie

Aluminiumsfolie fås i en tynd udgave, som normalt kaldes sølvpapir og bruges i køkkenet. Fås i ruller på ca 25 cm bredde. Males sølvpapiret er det godt til dekorationer f.eks. gardiner, fordi det let kan klippes med en saks og formes, og holder formen bagefter.

Kraftigere aluminiumsfolie købes i hobbyforretninger. Det bruges bl.a. til tagrender (nedløbsrørene laves af ledning).

Lim til pap/træ, til plast og andre materialer

Lim til pap, papir og træ

Til træ, pap og papir er almindelig hvid lim udmærket. Det er en fordel at bruge en lille limflaske, så det er nemt at styre, hvor limen kommer. Almindelig hvid lim til træ er udmærket. Limflasken kan evt. fyldes op fra en større, billigere flaske hvid lim en gang imellem.

Lim til plast

Til limning af plast er det vigtigt at bruge en lim, der passer til den type plast man bruger. UHU allplast kan bruges til at lime vinduer (plast), tagrender (aluminium) og meget andet, der ikke er af træ eller papir. Pas på ikke at komme til at lave limtråde, der pludselig sidder et helt forkert sted og ser grimme ud.

Billig Super Glue

I 10-kr butikkerne kan man købe små tuber med Super Glue. Limen kan bruges til mange materialer. Den er tyndtflydene, nærmest som vand, og binder hurtigt emnerne sammen. Når den er tør er den hvidlig og kan skemme overfladen noget.
Tuberne er små, hvilket er udmærket da indholdet i tuben ofte størkner i løbet af et par dage efter tuben er åbnet første gang.

Pas på ikke at få lim på fingrene, da det så kan blive svært ikke at komme til at hænge fast i et eller andet. Det sidder godt fast!

Klar spraylak

En almindelig klar billig spraylak (ikke på vandbase) bruges til printudskrifter og til flader malet med vandopløselig farve. Lakken skal være mat og påføres i tyndt lag.

Ved lakering undgås at farven skjolder, når der kommer lim på papiret.

Husk kun at bruge spraylak udendørs eller med god ventilation!

Og mærkelige småting

Du kan lige så godt overgive dig fra starten og oprette en rodekasse til småting.
Den bør ikke være for dyb, så bliver det vanskeligt at overskue indholdet.

Indholdet?
Det bør være mangeartet: Plastlåg fra tuber, kulørte papirstumper, små reklamer eller etiketter, listestumper, perler, o.s.v., sugerør, o.s.v., ...