Skema til beregning af modellens mål ud fra virkeligheden samt begerning af de virkelige mål ud fra modellens mål, når målestoksforholdet er kendt.

Målestoksforholdet for modellen og for tegningen skal altid oplyses.
(ved virkelige mål er målestokforholdet 1:1)

Målestoksforholdet for modellen kendes.

Modellens målestoksforhold 1:
Mål i virkeligheden cm
Mål på modellen mm
Mål på modellen mm
Mål i virkeligheden cm

Skema til beregning af forstørrelse og mål til modellen, når tegningens målestoksforhold er kendt.

Målestoksforholdet for modellen og for tegningen skal altid oplyses.
(ved virkelige mål angives målestok for tegningen som 1:1)

Både målestoksforholdet for tegningen og for modellen kendes.

Modellens målestoksforhold 1:
Tegningens målestoksforhold 1:
forstørrelse på kopimaskinen %

Mål på tegningen mm
tilsvarende mål på modellen mm

Mål i virkeligheden cm
tilsvarende mål på modellen mm

Skema til beregning af tegningens målestoksforhold og mål til modellen ud fra tegningen.

Målestoksforholdet for modellen er kendt, men målestoksforholdet for tegningen kendes ikke.
(ved virkelige mål angives målestok for tegningen som 1:1)
Mål på tegningen og tilsvarende mål fra virkeligheden samt målestoksforholdet for modellen kendes.
Mål på tegningen (f.eks en dørhøjde) mm
Mål i virkeligheden (samme dørhøjde) cm
tegningens målestoksforhold 1:

Målestoksforhold for modellen 1:
Mål på tegningen mm
tilsvarende mål på modellen mm

Skema til beregning af målestoksforhold og forstørrelse i % for gamle danske tegninger i alen.

Gamle danske tegninger med mål i alen.
Målestokken på tegningen benyttes til beregningen.

I gammel tid var det almindeligt at man lavede tegningerne så 1 tomme på tegningen svarede til et helt antal alen i virkeligheden. Det gav ikke de besværlige beregninger, som dem vi får til modeljernbanen, f.eks. spor H0 (1:87). Moderne arkitekter bruger også mere praktiske målestoksforhold 1:100 eller 1:50.

Brug målene på tegningens målelinie (omregn evt. til alen) og mål længden af linien med en linial (mm).

Mål længden af mållinien mm
Aflæs længden af mållinien på tegningen alen
1 tomme på tegningen svarer i virkeligheden til

alen

tegningens målestoksforhold 1:

Ønsket målestoksforhold for kopien
(og modellen)
1:
Forstørrelse
(indtastes på kopimaskinen)
%


Et par landmålere.

Her er 3 par mennester, der er på vej til at blive landmålere.

Hvorfor?

Fordi de skal bruges til at vise, ikke blot en 4-meterstok i model, men også en cm-stok i virkeligt mål på bagsiden af målestokken.

Figurerne er henholdsvis 52 mm, 35 mm og 20 mm høje, svarende til 1:32, 1:45 og 1:87 altså spor 1, spor 0 og spor H0. Man må nok indrømme at personerne ikke hører til blande de højeste.
Figurene med gevær mister geværet og anden militær udrustning og vil, ligesom den lille lidt kraftige herre, i stedet få et måleinstrument på en stor trefod.
De øvrigr mænd vil ligeledes miste deres militære udrustning og vil blive forsynet med en 4 meter høj målestok eller et måleapperat, en kikkert på stativ.
Alle 6 figurer vil blive iført (malet med) en eller anden form for arbejdstøj.

Målesintrument på trefod.

Trefodens laves af kobbertråd, der bøges i form efter skitsen, så den passer i figurens øjenhøjde. For oven på trefoden limes en rund papskive, med et måleappat (en præsic kikkert) lavet af et stykke pap og en stump strå eller lignende, (se skitse).

Målestokken.

Målestokken laves af en smald liste, hvorpå der limes en tegning som den til højre viste. Målestokken på forsiden er i modelmål. Den er opdelt i ½-meter stykker (evt. med rød og hvid farve). Målene på stokkens bagside er i almindelige cm. Målestokkene, der skal forestille at være 4 meter, bliver henholdsvis 125 mm, 89 mm og 46 mm høje. Tegningen skal ikke forstørres, men skrives blot ud på printeren. Derefter skal den have klar spraylak, inden den limes på et stykke hvidmalet liste.
Den færdige målestok limes fast på figuren, så den står på underpladen og er nogenlunde lodret, idet den støttes af personens hånd.



Her er de 6 mænd så igen.

I ny bemaling og med nyt udstyr, klar til det nye arbejde som landmålere.









Landmålerne kan bruges til at vise på foto m.m., hvor stor modellen egentlig er, hvis man viser landmåleren med målestokken bagfra, så man kan se cm-indelingerne (se billedet til højre).

"Mystiske målestoksforhold" til modeljernbaner.

Som nævnt andet sted på siden har man tidligere lavet tegninger til huse ved at tegne 1 tomme som et helt antal (ofte 4) alen på bygningen.
Selv om målestoksforholdet er besværligt, hvis man endelig vil regne det ud, var der daglige brug af tegningerne ikke besværlig for arbejderne.
Når 1 tomme svarer til 4 alen, så svarer 3 tommer til 3*4 alen.

Ok vi skal vel have regnet målestoksforholdet ud.
1 tomme på tegningen svarer til 4 alen, som hver er 24 tommer i virkeligheden.
1 tomme tegning svarer til 4*24 tommer
1 tomme svarer til 96 tommer
Målestoksforholdet er så 1:96

Også modeljernbanernes målestoksforhold er opstået ud fra de gamle mål.
Man lavede gerne sporene med 1 tomme, 2 tommer, 3 tommer osv. mellem de to skindestrenge.
Husk at en tomme ikke bare er en tomme, det er en dansk tomme, en finsk tomme (mål på træ) eller en engelsk tomme. Og de er ikke lige store.