Arkiver.

Huse set i gadebilledt.

En god inspirationskilde er de huse, man går forbi hver dag, ofte uden at se særlig på dem.
På en tur med havnebussen faldt jeg for huset til venstre. Flot ikke, men de mange detaljer tager tid.
Man skal ikke forvente at kunne skaffe tegninger til huse, der som dette er fra 1891. Dengang var byggeri ikke så formeldt, som i dag.

Huse man mindes.

Huset her til højre er inspireret af mindet om et gammelt modelhus og ønsket om at få et hus fra en moderne villavej. Bondehuset fik derfor en tilbygning, der næsten er et etplans 70-er hus, som jeg fandt en grundplan til og et foto af. Målene er ændret noget.

Huse tegnet til modelbane.

I modeljernbaneblade, specielt af ældre årgang, kan man finde tegninger og byggebeskrivelser til modeller af huse. Det er for de flestes vedkommende tegninger i 1:87. Større og mindre målestoksforhold er temmelig forsømt, men med målestok, lommeregner og kopimaskine, kan man få tegninger i den størrelse man ønsker.

I "Signalposten" 83, 85 og 86 findes en serie tegninger lavet af Povl Wind Skadhauge. Det er et godt materiale, som man bør se på, hvis man vil bygge modelhuse, men de yngste tegninger er 12 år gamle.
I ModelMagasinet findes bl.a. beskrivelse af, hvordan huset for oven til venstre kan bygges.
Hvis man kører med nyt materiel, bør der også være moderne bygninger på anlæget. Der bør også være bygninger, som er karakteristiske for netop det område ens tog kører igennem.

Nogle eksembler.

På siden litteratur og links findes oplysninger om hvor man kan få tegninger til at bygge modeller efter.

Her er tre eksempler på, hvordan jeg har skaffet oplysninger til at bygge modelhuse efter:

Typehus:

I bogen "Huset" findes på de sidste sider beskrivelser af nogle typehuse. Egentlig er det salgsreklamer, men da flere af dem indeholder både tegninger og beskrivelser, er de velegnede som grundlag for modelbygning. På siden Vi bygger bare et hus, findes beskrivelse af, hvordan et af husene bygges som model.

Ældre byhus:

Jeg fandt en bog hos et antikvariat, "Historien om syv huse" (ISBN 87-87546-08-6), den indeholdt tegninger og beskrivelse af syv gamle byhuse, der var blevet opmålt under restaureringsarbejdet. Et af dem har jeg bygget model af. Dette byggearbejde vil min "røde tråd" følge, men den bliver splittet ud, så også erfaringen med andre bygninger bliver berørt.

Nykøbing huse:

Da vi på DMJK´s anlæg har Nykøbing S station, gik jeg på biblioteket for at få et indtryk af, hvordan Nykøbing ser ud. Jeg fandt kun en enkelt bog, Billeder fra det nu forsvundne Nykøbing & Rørvig (ISBN 87 85207 77 2).
Derefter kontaktede jeg det lokale turistbureau. Derfra fik jeg nyere billeder af byen, men de fleste viste kun mindre udsnit af huse og forretninger. Til gengæld fandt jeg telefonnummeret til Lokalhistorisk Arkiv. Derfra har jeg fået nye og gamle billeder fra Algade, i dag byens gågade. Den Danske Bank har sendt billeder af banken omkring 1970.
Jeg har nu en serie billeder, som jeg laver skitser og tegninger ud fra.

Andre muligheder:

Man kan også opsøge det område, man vil efterligne og udvælge huse der. Derefter fotograferes husene, gerne i farver, fra alle sider. Er man rigtig heldig, kan man også få fat i en tegning på kommunekontoret.

Næsten alle steder i landet er det muligt på tilsvarende måde at fremskaffe billeder og evt. tegninger.