Ældre byhus.

Huset, vi vil bygge, ligger Fredericiagade 86. (se Ide & inspiration). Det findes beskrevet i bogen Historien om syv huse.

Huset har et stokværk (etage) og en kvist til gården. Til gaden er der 2 stokværk og en tværgavl (en stor spids over fire fag) helt op over tagryggen til gadesiden. Der har været 2 ekstra etager i tværgavlen. Det er et bindingsværkshus, men bjælkerne har været kalket over, så de ikke er synlige. På billederne er huset meget forfaldent. Dette vil vi udelade og lave huset, så det ser nogenlunde velholdt ud. Vi vil også lave det mere lige, end det egentligt har været.

Målsat skitse.

I bogen findes tegninger til huset (side 15) i målestok 1:200 og som en del af gaden før (side 65) og efter restaureringen (side 94) i 1: 500.

Ved hjælp af en kopimaskine forstørres tegningerne. Til H0 hus forstørres til 230% (se målestok) eller først 115% og derefter 200% samt 575% eller 144%, 200% og 200%. Til spor 0 forstørres med 444% (se målestok) eller først 111%, derefter 200% og igen 200% samt 1111% eller 139%, 200% og 200% (eller 400% samt 1000%, hvis man bygger i 1:50).

Ud fra fotokopierne laves en målsat skitse af huset.

Vinduer.

Vi kan lave de fleste vinduer efter ganske få "standarder" .
Mål vinduerne på den forstørrede tegning og skriv målene ned. Du vil nu kunne se, at de kan inddeles i grupper af vinduer, der er nogenlunde lige store. Nederste stokværks (stueetagens) vinduer er lige høje og 2 fags vinduerne er lige bredde. Find et gennemsnitsmål for disse vinduer og vælg vinduesstandarden derfra (se målskitser for vinduer).
Når du har lavet standard for dobbelte vinduer i stueetagen og 1.sal, laver du standard for resten af vinduerne i denne etage. Husk at bruge samme højde og karmbredde. Derefter laver du standard for vinduet i kvisten og vinduerne i tværgavlen. Tagvinduer og lignende bør udelades på de første huse, du bygger.

Døre.

På siden om døre, kan du se, hvor store døre i moderne huse er, og hvordan du kan lave dørene. Du skal huske, at du bygger et gammelt hus. Dørene behøver derfor ikke passe med de moderne mål. Ofte har en gadedør ført ind til en gennemgang til gården bag huset. Denne gennemgang har været brugt til at bringe materialer ind til husene i gården. Derfor er hoveddørene nogen gange bredere, end man bruger det i dag. Til gengæld er de ofte lavere.

Mure og tag.

Ved tegning og opmåling bruges en linie fra kvistens spids vinkelret ned mod jorden som udgangspunkt. Tegn denne ind på din kopi. På denne linie måles op til vinduernes underkant og til vinduernes overkant. Regn efter, at det passer med dine vinduesmål. Tegn linien ind på din tegning. Fortsæt med at måle vinduesrækken ovenover dernæst tagets underkant, tagryggen og kvistens overkant. Alle højder noteres og tegnes ind på tegningen.
Mål hele tiden nu fra linien du tegnede op til kvistens top, og pas på at du måler vandret. Husk at regne efter om vinduesbredden passer med målene, inden du tegner vinduerne på din skitse. Det kan blive nødvendigt at ændre lidt på tallene, så vinduerne passer i rammerne.

Nu sidder du med en målsat skitse af husets facade. Fremgangsmåden er den samme, når du skal lave en målsat skitse af husets bagfacade. Det er ikke sikkert, at vinduerne til gården har samme størrelse som vinduerne til gaden, men du bør se om den standard også passer her.

Husets gavle er lettere at tegne, da der ikke er nogen vinduer. De tegnes efter tegningen af det gennemskårne hus på side 15. Da huset er højere til gaden end til gården, bliver gavlen skæv. Ud mod gaden tegnes der efter den skrå bjælke (dobbeltlinie), der går fra tagryggen lidt til venstre for skorstenen og ned ca. midt på facaden ude til højre. Kontroller at gavlenes højde i siderne passer med højden på facaden og bagfacaden, som ikke har samme højde.

Hvis du vil, kan du tegne bindingsværket ind på bagfacaden og gavlene (se bindingsværk).

Ved begge sider af gavlene gøres disse en materialetykkelse smallere på det stykke, som facaden og bagfacaden skal limes fast på.

Bundpladen.

Du skal nu til at lave en bundplade. Da huset er en del af en husrække, skal bundpladen have samme bredde, som facaden. På den anden led skal pladen være lige så lang som gavlene er bredde + bredden af et fortov foran huset og evt. gårdsplads bag huset. Husets ydermål tegnes ind på bundpladen.
Ovenpå bundpladen laves en inderplade af 5 mm tykt pap. Den skal være lige så lang og bred som huset minus 2 materialetykkelser på hver led. Inderpladen limes fast på bundpladen, så den er 1 materialetykkelse fra husets ydermål.
Hvis der skal lys i huset, eller det af anden grund skal være åbent i bunden, skæres der hul i både inder- og yderplade.

Vinduer.

Tæl på skitsen, hvor mange vinduer du skal bruge af hver størrelse.

Derefter skal du vælge, hvordan du vil lave vinduerne.
På siden om vinduer er der en beskrivelse af, hvordan vinduerne kan laves.
Det kan godt betale sig at lave vinduerne som "seriefremstilling" med flere vinduer på række og flere rækker ved siden af hinanden. Skær hullerne til glassene ud og mal vinduerne inden de skæres fra hinanden. Husk de også skal males inde i hullerne. Vinduesrammerne har oftest været hvide.

Døre.

På siden om døre er der beskrivelse af, hvordan dørene kan laves. Dørene har ofte været mørkebrune eller mørkegrønne. Dørene forsynes med dørkarme i samme farve som dørene eller som vinduesrammerne.

Maling af murene og montering af døre og vinduer.

Murene har været pudsede. De males med mat hvid maling.
Hvis du vil have huset til at se gammelt eller nedslidt ud, kan du lime murstenspapir på dele af murene og derefter male det gråhvide puds et stykke ind over det, så det ser ud som pudsen er skaldet af nogle steder på murene.
Husk at male endekanterne på facaden og bagfacaden og inderkanterne i vindues- og dørhullerne.
Vinduerne limes fast bag vindueshullerne. Husk at de skal sidde lige langt fra overkant og sider i hullet, men at der skal være lidt mere plads ved underkanten af vinduet. Der limes klar akryl på bagsiden af vinduerne. Dørene limes på plads bag dørhullerne.
Derefter kan der laves gardiner på vinduernes inderside.

Samling af huset.

Kontroller at murene passer langs inderpladen på bunden og facaden og bagfacaden passer til gavlene.
Af 3 x 3 mm lister skæres 4 stykker, der passer i højde efter murene minus tykkelsen af inderpladen i bunden. Listerne limes fast langs siderne af gavlene. Derefter limes murene fast til bundpladen og til hjørnelisterne. Det er vigtigt at være omhyggelig med denne samling af huset, så det ikke bliver skævt.

Afstivning til taget.

Taget er et sadeltag med tværgavl og kvist. Dette kræver nogle skillevæge til at støtte tagpladerne.

Der laves et "gulv", som passer ved bagfacadens overkant. Til at bære gulvet limes papstrimler - knap ½ cm brede - hele huset rundt 1 materialetykkelse under bagmurens overkant.
Ved kvistens sider laves vægge, der står på gulvet og når lige så højt op, som kvistens ydersider og når ca. midt ind på gulvet. Ved at lægge en lineal fra gavl til gavl lige over kvisten, kan du afmærke, hvor kvisten støder ind til taget.
Midt i kvisten laves ligeledes en væg. Denne skal gå op til tagryggen på kvisten. Også her afmærkes hvor kvisten rammer taget. Det blive nok nødvendigt at skære lidt af midtervæggens kant ud mod muren væk, så der bliver plads til vinduet. Væggen skal dog gå helt ud til muren foroven i kvisten.
Til at bære samlingen mellem taget og kvistens tag laves en støttevæg i hver side af kvisten. Mål vandret fra kvistens yderhjørne til midten, inde hvor kvisten støder til taget. Lav en strimmel pap i denne bredde, så den passer mellem kvistens side og midtervæg. Hold papstrimlen på plads og afmærk dens øverste ende i begge sider. Skær den til foroven og lim den på plads. Lav en tilsvarende strimmel i kvistens anden side.

Der laves også et "gulv", som passer ved facadens overkant. Til at bære gulvet limes papstrimler - knap ½ cm brede - rundt langs de 3 mure 1 materialetykkelse under facadens overkant.
På gulvets overside indtegnes, inden det limes fast, en linie lodret under tagryggen, linier fra tværgavlens ydersider vinkelret ind til denne linie samt en linie langs gavlspidsens tagryg. På denne linie afsættes gavlspidsens inderste punkt. Dette punkt findes ud fra gavltegningen, hvor man kan se, hvor forlængelsen af det bagerste tag mødes med tagryggen på gavlspidsen.

Nu laves de skillevægge, der skal støtte tagpladerne.

Der laves en lodret skillevæg fra gulvet op til tagryggen (tagrygplade). På skillevæggen afmærkes gavlspidsens midterlinie, yderlinier samt spidsens bredde i højde med tagryggen. Denne skillevæg limes fast langs gulvet og på begge gavlene.
Ligesom ved kvisten laves nu skillevægge til at støtte taget og samlingerne mellem tagpladerne. Også i disse vægge kan det blive nødvendigt at skære noget væk, for at vinduerne kan være der.
Først laves gavlspidsens sidevægge, som bør gå helt ind til skillevæggen i husets midte. Derefter laves den skillevæg, der skal bære spidsens tagryg. Den skæres af på skrå fra tagryggens inderste punkt ned til husets tagryg. Målene til at skære efter måles ved gavlene. Så laves to skråtstillede vægge til at støtte samlingen mellem taget på gavlspidsen og taget ud mod gaden. På samme måde laves to skråtstillede vægge til at støtte samlingen mellem taget på gavlspidsen og taget ud mod gården. Disse vægge skal ramme væggen ned midt gennem huset ved mærkerne, der viser gavlspidsens bredde.

Skorsten.

Skorstenen, som nok har været dobbelt, laves som et rør, samlet af 4 papstrimler og evt. afstivet med tynde lister i hjørnerne. Den skal være så lang, at den kan stå på det øverste gulv, og den kan afstives med en kort støttevæg over til skillevæggen midt gennem huset. Skorstenen males sort indvendig og forsynes med en plade for oven, som har samme ydermål som resten af skorstenen og har et aflangt hul i midten. Skorstenen og væggene ved kvisten og gavlspidsen males i samme farve som murene. Pladen foroven på skorstenen males cementgrå (også på kanten i hullet). Derefter kan den limes på plads på/i huset.

Lys og "indmad" i huset.

Hvis der skal være lys i huset, sættes pærerne på plads nu, og ledningerne trækkes ud gennem bunden af huset. Det kan blive nødvendigt at skære hul i gulve eller skillevægge.
Skal der være nogle få møbler eller mennesker i huset, placeres de også nu inden taget laves.

Tagplader.

Først laves modeller af tagpladerne i papir. Herved sikrer du dig, at de endelige tagplader passer på deres plads.

Til tagets forreste højre del laves et stykke, der er lidt bredere end den skrå side på gavlen. Der måles fra gavlen til det sted, hvor gavlspidsen når tagryggen. Dette mål afsættes foroven på tagfladen. Nu måles, med en lineal, der lægges fra tagryg til facadens overkant, hvor langt der er fra tagryggen til det sted, hvor gavlspidsens siders øverste kant møder taget. Denne afstand tegnes ved begge sider på taget, og der tegnes en linie hen over taget. Der måles fra gavlen til spidsens side langs tagets underkant. Dette mål afsættes på tagets underkant, og der tegnes vinkelret ind til den tidligere tegnede linie. Fra det sted, hvor linierne mødes, tegnes på skrå op til mærket på tagryggen.

Nu skulle du kunne klippe modellen til taget ud efter tegningen. Prøv den på huset. Fjern en smal strimmel langs den linie, hvor taget skal mødes med tagpladen på gavlspidsen (se indvendig samling af tagplader).
Prøv derefter om tagpladen passer på tagets venstre del, hvis den vendes med den anden side udad. Hvis den ikke gør det, må du lave en tagplade til tagets venstre del på samme måde, som den du lige har lavet.

Husk at skrive på tagpladerne, hvor de hører til og hvilken side, der skal vende opad.

Til gavlspidsen laves tagpladerne ud fra målet på den skrå side på spidsen. For neden afsættes længden af sidevæggen ind til taget og for oven afsættes tagryggens længde. Derefter måles, med en lineal liggende fra spidsens tagryg ned på sidevæggen, hvor langt nede på taget dette rammer husets tagryg. Denne afstand afsættes på tagmodellen, og den vandrette afstand fra facaden til tagryggen indtegnes på taget. Punktet forbindes til de afsatte punkter ved tagets over- og underkant.
Tagpladen klippes ud og prøves på huset, som de øvrige dele af taget. Der laves en tagmodel til den anden side af taget.

Til taget bag på huset laves først en tagplade, hvis bredde passer med den skrå del af gavlen. Tagets længde skal være den samme som husets længde. Ved at måle med linealen lagt langs husets kanter afmærkes skorstenen på taget. Derefter laves en trekant, der passer med den spids, som taget skal dække på gavlspidsens bagside. Denne trekant sættes på tagpladen med tape.

Tagpladen klippes ud - husk at klippe hul til skorstenen - og prøves på huset.

Nu skal endelig tilpasning af tagplademodellerne til huset ske. Læs først om samling af tagplader.
Da huset skal stå lige op af nabohusene, må taget ikke rage ud over gavlene. Forneden skal taget gå en lille smule ud over murene, også på kvistene.
Hvis tagmodellen er for stor, klippes det overskydende af. Er den for lille sættes ekstra stykker papir på med tape.

Taget skæres ud.

Nu skal selve tagpladerne laves. Taget er et tegltag. Der skæres stykker ud af bølgepap, der er rigelige til taglpaderne. Bølgepappet males, skæres, trykkes og lakeres, som beskrevet under teglsten.

Når teglstenene er lavet færdige, lægges modellen af taget på bølgepappets bagside. Husk de skal vende med bagsiden opad.
Tagdelene lægges, så deres underkant følger en ridse mellem to rækker sten, og tegnes op på bølgepappets bagside.
Den bagerste del af taget lægges dog, så kanten mellem bagtaget og tagspidsen til gavlspidsens tag følger en ridse i bølgepappet. Derved bliver det nemmere at bøje taget på plads. Tagets underkant skal følge ridserne i pappet, men det kan blive nødvendigt at dele en række sten forneden på taget.

Ved alle tagrygge og under skorstenen skæres bølgepappet skråt ved at bruge en trekantliste som lineal og vippe knivens blad, så det følger listens skrå side.
Resten skæres ud på almindelig vis efter stållinealen.
Husk at gemme resterne af tegltaget, da du skal bruge det til sten på tagryggene.

Alle steder, hvor to tagplader mødes - undtagen ved tagrygge - limes en ca. 1 cm bred strimmel v-foldet, gråmalet papir, som skotrende.

Af kraftigt aluminiumsfolie laves tagrender, der males zinkgrå.

Efter en sidste prøvning af tagpladerne kan tagrender limes langs underkanten på for- og bagtaget, og tagpladerne limes på plads. De limes fast foroven på støttevæggene, langs kvistenes vægge og på skotrenderne.

Derefter limes en enkelt række tagsten over hver tagryg.

Af stiv ledning laves nedløbsrør, der males zinkgrå og sættes på plads med en stump kobbertråd gennem et hul i muren.

Dørtrin skæres til af lister og limes på plads i døråbningerne.

Nu er selve huset færdigt.

Trappetrin, fortov og de sidste detaljer (se stikord) skal nu laves, før huset er klar til at blive sat på sin plads på anlægget.