Sporstop

For at undgå at tog og vogne kører på gulvet har jeg tænkt mig at lave nogle sporstoppere, der kan monteres for enden af sporet, der hvor modulerne ender.

Modul 1 skal have sporstop ved vogterhuset. Modul 2 skal have sporstop ved remisen og ved kanten ud mod modul 4. Modul 3 skal have sporstop ud mod modul 5. 3 af disse sporstoppere skal kunne skrues fast på enden af modulet. Jeg har set nogle beslag til tagspær hos Harald Nyborg, som måske kan bruges som grundlag for disse sporstoppere. Dem ser jeg nærmere på snarest. Sporstopperen på modul 2, hvor sporet ud mod modul 5 skal kunne blokeres, skal være en helt anden type. I et ældre nummer af Signalposten findes tegning og foto af en sporstopper af sveller. Jeg vil snakke med Jens om hvordan den fungerer. Måske kan den bruges lige efter englænderen på modul 2. Billederne herunder stammer fra "Danske Statsbaner: Banernes bygning og udstyrelse" 1965. Sporstop side 107, Enderampe side 133 og Led side 80.

Længere nede på siden findes sporstop fra Signalposten.






Enderampe



Led



Retur til "Det gamle hjørne!"