Sporet

Jeg har valgt at bruge Lenzs skinner til mit modulanlæg. De er ikke billige, med var nemme at få fat på. Jeg har købt en æske flex-skinner, 2 sporskifter og en "englænder". Senere vil jeg overveje om der skal monteres sporskiftedrev med dekodere.



På billedet ses enden af et modul. Tegningen og målene stammer fra Dansk Model-Jernbane Klubs standarder for modulsamlinger, der benyttes af spor 0 klubber.

Underlag for sporet

Sporet ligger på en ca 10 mm høj dæmning. Denne dæmning har jeg valgt at lave i celotex, der er nemt at skære ud og ikke vejer ret meget.



Her ses sporet fra enden. Den midterste plane del af demningen er 76 mm bred og for neden er den 100 mm bred. Sporet skal ligge midt på demningen, så der er 38 mm - 50 mm på hver side af spormidten.
Under de 2 skinneender skal der sættes en skrue, som skinnerne loddes fast til. På den måde skulle risikoen for at skinnerne bliner forskuppet være meget lille.

Midterlinierne for sporene tegnes op på underlagspladen. Derefter tegnes stationen og perronerne ind.
Hele området under stationen med perroner skal ligge højere end demningen, så celotexpladen skal gå ud under både perron og stationsbugninger. Der samme gælder remise og måske varehus.

Modul 1

se sporplan her
Der laves demning til det første stykke af sporet på modul 1, hen til det sted, hvor sporskiftet skal sidde. Sporets midterlinien fra modulet tegnes over på celotexen og der afsættes 38 mm og 50 mm til begge sider. Celotexen saves ud med en nedstrygerklinge eller fintannet sav og det skrå stykke rettes til med en rasp/grov fil. Det sviner en del, men resterne kan fejes op uder større besvær.

For at få en fast overflade på celotexstykkerne blev de malet med en rest lys grå vægmaling, farven er uden betydning da celotexen bliver dækket af skærver og græs.

Sporskiftet lægges med den lige side op til kanten på celotexpladen med spormidten 50 mm fra kanten. Der tegnes på begge sider af begge spor 38 mm og 50 mm fra spormidten.

Der bores et 10 mm hul under sporskiftet inden dette lægges på plads. Hullet skal gå ned til sporskiftedrevet på pladens underside.

På undersiden af alle sporstykker fjernes plasten mellem 2 sveller. Her skal ledningerne senere loddes fast.

Sporskiftet stiftes fast gennem små huller, der bores i svellerne. Flexskinnerne tilsluttes sporskiftet med lasker. Skinderne bøjes så de ligger rigtigt og holdes midlertidigt på plads med en tung jernklodt, så længderne kan mærkes op. Derefter kan skinnerne skæres over. Inden skinnerne stiftes fast klargøres de så ledningerne kan loddes fast på undersiden.

Ved enden af moduler, skal sporet ligge vinkelret på samlingen mellem modulerne. Mellem de 2 yderste sveller fjernes underlaget på skinnen. Der skrues 2 skruer i underlaget mellem svellerne. Skruernes højde tilpasses, så de lige rører skinnestrengens underside. Skinnen loddes fast på skruehovedet. Derefter stiftes skinnerne fast gennem huller i svellerne.

Sporskiftelygten kom til at hænge udenfor underlaget, så der blev lavet en udvidelse af dette, så der kom jord under den og omgivelserne. Det skal jeg huske til de næste sporskifter.

Strøm til skinnerne

Under hvert skinnestykke er underlaget, plasten der holder svellerne, fjernet på et kort stykke. Mellem skinnerne på indersiden af skinnestrengene bores huller til ledning. Jeg har anskaffet ledning i 2 farver, blå til yderskinnen og hvid til inderskinden. Ledningen trækkes op gennem et hul og loddes fast på undersiden af skinnestrengen. På undersiden af pladen samles alle ledninger fra ydersporet (blå) i en gruppe i en klemrække midt under modulet. Ledningerne fra inderskinnen (hvide) samles i en anden gruppe i den anden ende af klemrækken. Fra hver af grupperne trækkes en ledning til hver ende af modulet, hvor den senere skal sættes fast i et forsyningsstik.


Så er der lagt spor på modul 1

Modul 2

se gammel sporplan her
Sporplanen blev ændret se ny sporplan her

Sporet nærmest til højre er endnu ikke fastgjort. Det skal føre ud til en remise og en lille forsyningsplads med en benzin-/diselstander.

Det andet spor mod venstre skal gå ud på modul 4, som endnu ikke er helt planlagt. Derfor slutter sporet intil videre efter englænderen. Der kommer nok en stump spor med en eller anden form for sporstop, så man ikke kan køre på gulvet.

Skinnerne er forsynet med ledninger til alle skinnestykker. Ledningerne er samlet i en klemrække og ført ud til stik ved modulets ender. Snoede ledninger til 10V AC (sporskiftedrev) er også monteret mellem modulets ender.

modul 1 og 2 samlet

De to moduler er samlet, så her ses min modeljernbane med det buede hovedspor til venstre, krydsningssporet ud for uret og starten på de to sidespor til højre.
Som det næste, skal jeg lave kabler til at sætte mellem modulerne.

Plenum og skærver

Plenum er underlaget for sporet. For et enkelt spor er plenum 650 cm bredt. Herpå ligger der 30-35 cm skærver under svellerne.
Der fyldes skærver op til svellernes overkant i en bredde på 340 cm (sveldelængde + 40 co for hver ende af svelderne) for oven og 518,5 cm for neden.

På mit anlæg vil jeg forsøge at lægge skærver i en bredde på 75 mm for oven og 115 mm 9 mm længere nede. Svellerne er 4 mm høje, så ved svellernes underkant skal der være 93 mm.

Celotexen er 12 mm, så de nederste 7 mm skal være plenum, som bør være 145 mm for oven. Det bliver nok lidt mindre.

Jeg vil nok lave en skabelon til banedemningen inden jeg begynder på den.

Plenum skal være meget fint sand i jordfarve og må gerne dækkes delvis af gamle skærver eller græs.
Nye skærver er blågrå knust granit. Skærvestørelse ¾ -1 mm (max 1 ½ mm). Kunne fås hos akvarieforretningerne.

Skærver

Når sporet er lagt, kan der lægges skærver mellem svellerne og på ydersiden af skinnerne.
De skærver jeg har valgt er i virkeligheden grus til akvariebrug. De er ikke rigtig grå, som de burde være, men nærmere grågule. 1-3 mm kornstørelse.

Gruset hældes på med en lille ske og børstes på plads med en pensel. Når det ligger rigtigt, limes det men fortyndet hvid lin (ca 1 del lim til 4 dele vande + en dråbe sulfo). Efter tørring, der tager nogen tid på grund af det meget vand, kan løst materiale støvsues væk og hældes tilbage i dåsen til næste gang der skal lægges skærver.

Ved sporskifter og lignende steder, hvor sporet skal være beværeligt skal man lægge skærverne meget omhyggeligt. Trækstangen må ikke blive limet fast og skærverne skal ligge så lavt at de ikke generer tungernes bevægelse. Der må heller ikke komme grus ned i hullet til sporskiftedrevet, der endnu ikke er monteret.

Rust

Skinnerne er alt for pæne. Bare se på billedet her.
Fine nye blanke skinner. Sådan bliver de ikke ved med at se ud i virkeligheden!
De ruster.
På oversiden sliber togene rusten af, men på siderne sætter den hurtigt sine spor.

Sporet til højre har fået en gang rust.
Nej Nej! Det er ikke ægte. Jeg har anskaffet en pen, Molotow, i en brun farve, jeg synes ligner rust og malet skinnerne på siderne, helt ned over foden og der er også faldet lidt rust ned på sveller og skærver.



Molotow pennen er 2 mm bred (i ny tilstand) og indeholder akrylmaling. Den fås også i andre bredder, der kan fås løse spidser og den kan fyldes op igen. Fås bl.a. hos Creas, st Kongensgade 27, Kbh.

Se hvor stor forskel det gør, at der er kommet rust på sporet på højre billede

Trinbræt med et lille skur

en billedserie


2 lag celotex for at komme op i den rigtige højde.
Trappe af sveller, brun maling, jord og lidt skerver.

Hvid lim langs perronkanten. Og så lidt græs ud over limen. Bemærk sømmet, som er forbundet til græsmasteren.

Det overskydende græs fjernes med en støvsuger og der lægges sten langs perronen.

Jord bag og mellem stenene og lidt flere sten.


mere om trinbrættet

Trinbrætskur

Til et trinbræt hører også et trinbrætskur af en eller anden slaks.
Jeg har valgt at lade materialerne bestemme størrelsen på skuret. G-søn kan bruges som bølgeblik og målene på sømmene kommer til at bestemme skurets færdige mål.
G-søm er 39 x 40 mm svarende til 1,75 x 1,8 m i virkeligheden. Et skur på 3 - 3½ m er vist ikke helt tosset. Kigger lidt billeder for at få inspiration.

Delene til skuret samlet på et stykke papir. Væggene, der er medtaget af vejt og vind, er med lodrette brædder (en på to).



Trinbræt fortsat

I forlængelse af trinbrættet er der et bredt stykke med græs og lav beplantning langs sporet.

Sporstoppere

Sporene på modulerne går helt ud til kanten, hvor de er skåret over. For at undgå at børnebørnene og andre uforsigtige personer kommer til at køre ud over enden af modul 1 og 2, på siden af modul 2 eller 3 laves nogle sporstoppere.

Modul 1 skal have sporstopper ved vogterhuset (sporstop nr 1).
Modul 2 skal have sporstopper ved remisen (sporstop nr 2) og ved kanten ud mod modul 4 (sporstop nr 3).
Modul 3 skal have sporstopper ud mod modul 5 (sporstop nr 4).
Sporstopper i remisen

Sporstoppere hos DSB.

Der findes sporstoppere af forskellige typer. Her ses tegninger til nogle af dem.
Tegningerne stammer fra bogen "Banernes bygning og udstyrelse" udgivet af Danske Statsbaner.



3 af mine sporstoppere (nr 1, 2 og 4) skal kunne skrues fast på enden af modulet. Jeg har set nogle beslag til tagspær hos Harald Nyborg, som måske kan bruges som grundlag for disse sporstoppere.

Disse tre sporstoppere, bliver lavet efter samme princip. Nederst sættes et beslag, så de kan fjernes, når sporet forlænges og der sættes flere moduler sammen.
Som sporstop nr 1 og 2 til enderne af modul 1 og 2 har jeg valgt, at lave en enderampe eller rettere, en afkortet enderampe oven på beslaget.

Sporstop nr 4 på siden af modul 3, har jeg endnu ikke valgt hvordan sporstopperen skal se ud, men den kommer til at ligge på et beslag.

Sporstop nr 3 midt på modul 2 ved modulets yderside, går et spor ud over modulets side, ud på modul 4. Denne sporstopper bliver fast monteret på modul 2.

Beslag til sporstopper

Hvert sporstop er bygget op omkring et beslag til spær, der spændes fast på modulenden med 2 8 mm bolte.



Sporstop nr 1 og 2

Som sporstop nr 1 og 2 til enderne af modul 1 og 2 har jeg valgt, at lave en enderampe eller rettere, en afkortet enderampe oven på beslaget.



Sporstopper nr 3

Midt på modul 2 ved modulets yderside, går et spor ud over modulets side, ud på modul 4, ved siden af modul 2.

Her skal sporstoppet ikke bruges, når modulgruppen er samlet (5 moduler ialt). Til gengæld skal den være aktiv, indtil modul 4 er færdigt og monteret op af modul 2.


Jeg her valgt en noget usædvanlig sporstopper, en tømmerkonstruktion fra et depotspor Hirtshals (Signalposten 1992 nr 2), der let kan ændres fra stop til fri passage.


En lille billedserie



Sporstopper nr 4

Sporstop til sporet på modul 3 skal kun bruges når modul 5 ikke er i brug. Jeg har ikke besluttet hvordan jeg vil lave det endnu.

Sporstopper i remisen

Også inde i remisen er der lavet sporstop. Her er der anbragt en cementsøjle ud for hver af skinnerne. Der er normalt ikke sporstoppere inde i remiserne, men det er praktisk at modeltoget ikke kan fortsætte og flytte bygningen, især da det ikke kan ses inde i remisen.


Retur til "Det gamle hjørne!"