Dagbogen om "Det gamle hjørne"

Dagbog start

Dagbog for 2009

Dagbog for 2010

Dagbog for 2011

2011

13/1 2011

Siden nytår har jeg lagt græs på trinbrættet.

13/1

Har fundet tegninger til en remise, der i afkortet udgave vil kunne bruges på modul 2

2/2

Har brugt tid på at lægge skærver på modul 1 og noget af modul 2.

Har besluttet at lægge en vej med baneovergang på modul 1 længst vær fra modul 2.
Ved baneovergangen kommer der et vogterhus, som jeg nu er begyndt på.
Jeg har haft problemer med at overskue målene, nok fordi jeg har influenza for tiden.

Tegninger og beskrivelse til "Vogterhus ved Sydbanen" findes i Sinnanposten 1984 nr 3 side 96-98.

Der er lavet et par plader, der skal bruges til at føre vejen op over banen. Vejen bliver nok en bred 2 sporet grusvej, men to bomme (låger) på hver side af sporet.

Baneoverkørslen vil måske blive brugt konstant åbne for vejen, men lukkede hen over sporet, som blokering så tog ikke risikerer at køre ud over enden på modulet og ned på gulvet. Precis hovrdan det bliver indrettet vides endnu ikke.

22/2

Jeg er begyndt at bygge et vogterhus, som skal stå på modul 1.

Vejen over jernbanen skal være brolagt, så jeg ar lavet 10 cm kørebane med brosten i pap. Derudfra har jeg lavet en form i cilikonegummi hviri der kan "støbes" brolægning af flydende latex. Desverre kan jeg kun lave et stykke om dagen, det er længe om at størkne.

6/3

Vejen og vogterhuset er færdig og der er lavet roemark på omrødet ved baneovergangen.
Søger en kokosmåtte til kornmark langs grusvejen på modul 1.

Har fundet tegning til en lille remise. Den bliver nok ikke med kalkede mure, som originalen.

18/3

Har fundet endnu 2 remiser, der vil kunne bruges på modul 2.

Vogterhuset er næsten færdigt og brolægningen er på plads og er vasket med lidt brunt og gråt.

Skal se at få lidt styr på siden her en af dagene.

28/3

Er begyndt på at lave en lille trinbræthytte.

Ca 5 x 7 cm svarende til ca 2 x 3 m, så den er meget lille.
Skal have samlet en håndfuld småsten til at sætte op langs trinbrættets næsten lodrette side bag skuret. Og så skal der beplantning langs trinbrættet. Buske og græs?

8/4

Trinbrætskuret er næsten færdigt.
Er ved at lægge sten op af skrænten ved trinbrættet. Her inde i byen skal man være opmærksom for at finde småsten på gaden. i hvert fald hvis man skal bruge mere end en enkelt håndfuld.
Billedserie af trinbræt.

17/4

Har valgt at bygge Vejen remise til den lille rangertraktor.

Den bygges uden fast bund. Bunden, som er betonstøbt, laves uden grav på modul 2. Sporet laves så langt at T3 senere, når den er ombygget, kan holde i remisen.

Da porten skal kunne åbnes, laves murene dobbelte med gule mursten på begge sider. Mellem disse to lag pap laves et lag med vinduesudskæringer og et med klar plast bag ruderne. Om de to lag kan kombineres afgøres senere.

Der laves spær til at bære taget. Disse laves af 3x3 mm og 1x3 mm lister i en simpel skabelon. Såærene samles med en langsgående liste 3x5 mm i begge sider af taget. Denne liste skal gå ud over muren i begge ender af bygningen og vindskederne skal hvile på den.

21/4

Da sporene på flere af modulerne går lige ud til kanten, hvor de er skåret over, er det nødvendigt at lave nogle sporstoppere, der kan monteres på modulenderne m.m.

3 af disse sporstoppere skal kunne skrues fast på enden af modulet. Jeg har set nogle beslag til tagspær hos Harald Nyborg, som måske kan bruges som grundlag for disse sporstoppere. Dem ser jeg nærmere på snarest.

Sporstopperen på modul 2, hvor sporet ud mod modul 5 skal kunne blokeres, skal være en helt anden type. I et ældre nummer af Signalposten findes tegning og foto af en sporstopper af sveller. Jeg vil snakke med Jens om hvordan den fungerer. Måske kan den bruges lige efter englænderen på modul 2.

Mere om sporstopper her

22/5

Bygningen af Vejen remise skrider stille fremad. Desverre har der været computerproblemer, så jeg har ikke kunnet lægge billederne fra byggeriet ind. Det har betydet at jeg har forsømt at tage billeder undervejs.

Ved gennemlæsning af beskrivelsen af remisen i Lokomotivet, har jeg netop konstateret at der er afvigelser mellem tegninger og foto af den færdige remise, idet døren ind til remisen på tegningen er placeret i samme ende som porten, medens fotografierne viser at døren er i den modsatte ende af remisen. Nedløbsrørene er også placeret forskelligt på tegning og foto. Da jeg allerede har samlet remisen, viljeg fortsæte med at placere resten efter de få foto. Søger lige på nettet efter flere billeder.

Har overvejet at se på et damplokomotiv (HAJ 1-3). Det bør kunne køre ind i remisen så denne skal være mere end 7771/45 mm = 173 mm lang og porten skal være over 3646/45 mm = 81 mm høj. Det kan nok lade sig gøre, selv om jeg ikke lægger sporet hele vejen inde i remisen. Jeg vil gerne have plads til lidt værksted inderst i remisen.

16/6

Er godt igang med at lave tre sporstoppere til at sætte på enden af modulerne.

De 2 sporstoppere bliver lavet som korte enderamper. Den 3. udseende er ikke bestemt endnu.
Sporstopperen til sporet fra modul 2 til modul 4 skal være af en helt anden tybe. Jeg skal have måle, hvor langt der behøver være over svellerne uden at MT1 støder på underlaget.

26/6

De to sporstoppere er færdige og sidder nu på hver sin ende af modulerne.
Delene til den tredie sporstopper er lavet og foreløbig samlet med løse stifter. Jeg skal finde ud af, hvordan den låses fast i en af de to stillinger.

Ellers er jeg gået lidt i stå. Forsøger at finde ud af, hvordan modulgruppen kan stå, når modul 3 bliver sat på. Det kniber med pladsen, rummet er næsten for lille.
Jeg skal have fat i de plader, der står i kælderen, så jeg kan se hvilken af dem jeg skal bruge til modul 4 og 5 samt hvordan modul 3 skal placeres i forhold til modul 1 og 2. At det skal ind mellem modulerne er der ingen tvivl om, men hvor langt et stykke skal det gå ud til de to sider og hvor skal sidesporet gå? 20 cm fra kant eller 40 cm fra kant?

Yderst på modul 2 og på modul 4 vil jeg have en mindre gård med træer omkring på en bakke.
Sporet skal "skæres ned" i bakken, som godt må gå ud på modul 3 og helt over til modul 5.

Jeg har fået fat i et stykke "fusk pels" der skal bruges til en grøn eng, hvor hestene skal gå ved enden af modul 4.

Lige nu er lidt flytning af møbler m.m. vist det vigtigste, men hvem får jeg til at hjælpe med det?

10/7

Tegningerne til Gammelstrup station i "Danmarks smukkeste jernbane" er sammen med de foto, der findes i bogen nok til at jeg er gået igang med stationsbygningen.
Det kniber mere med oplysninger til udhus og varehus. Jeg har efterlyst billeder på "Sporskiftet" og på "Jernbanen.dk". Det gav oplysning om at der er billeder af stationen i Signalposten 1981/4. Det låner jeg i klubben på tirsdag.
Der er også en anden, der søger oplysninger om gammelstrup. Han har ikke svaret på min mail.

Bygningen af stationsen skrider langsomt fremad.



31/8

Dagbogen er blevet forsømt den seneste tid, men til gengæld er Gammelstrup Station næsten færdig. Dog uden varehus.

Der har været problemer med printene med skifferplader. Det virker som om farven ikke sidder ordentligt fast på den ru karton (mørkegrå), så den bruger jeg nok ikke igen.

Til stationen skal der laves et underlag, som går op og dækker "soklen" på banesiden og en del af soklen på de øvrige sider.
Jeg skal snart igang med modul 3, hvor stationen skal ligge, men inden da skal jeg have skaffet plads til modulet. Væggene kan desverre ikke flyttes og det kommer til at knibe med plads, så man kan gå rundt om modulerne.

17-18/10

Har samlet trafoer, booster og stikdåse på et bræt. Tilsluttes stikkontakt samt kabel til modulerne.
Pt mangler forsyningen til sporskiftedrevene de to ledninger til transformatoren. Jeg skal måle på spændingerne inden jeg sætter kablerne på.
sporskiftedrevene skal have 16V~, men kan klare det med 10V~. Modulstandarderne har 12V~ til lys m.m. Det vil jeg indrette modulerne til, men tilslutte det til 10V~ fra transformatorens faste udtag.



2/12

Har købt grønsager til vogterhuset, hvor der skal være køkkenhave og frugtbuske omkring huset.
Grønsagerne er fra Bruch og beregnet til H0, en hurtig opmåling af blomkåls- og rødkålshoveder viser at disse passer fint til spor0 idet de er henholdsvis 3,4 mm og 3 mm svarende til 15 cm og 13 cm i virkeligheden. Ikke det største udbytte, men akseptabelt når man selv dyrker grønsagerne.
Kålen bør plantes med ca 11 mm mellem rækkerne og 8 mm mellem planterne.
Se mere om haven ved vokterhuset.

22/12 2011

Her har været lidt stille i en periode. Dog har jeg ofte været på ebay og bl.a. set på figurer. Jeg synes de er dyre, men forleden stødte jeg på tre poser med figurer, hvor jeg gav et bud, der var mindre end nyprisen for en af poserne. Til min overraskelse blev jeg ikke budt over.
Nu sidder jeg så med 7 figurer støbt i tin. Jeg havde ikke regnet med selv at skulle male figurerne, men det gør ikke noget, det har jeg jo gjort før med mine hjemmestøbte figurer.
En smed, tre landarbejdere og tre arbejdsmænd med værktøj. Mon ikke jeg skal til at overveje at lave en smedie på et af modulerne. Godt jeg ikke har lagt mig fast på, hvad der skal være på mine moduler endnu.




Retur til "Det gamle hjørne!"