Træer.

Som inspiration, når man vil lave træer til sit modelbaneanlæg, kan man bruge en bog om træer og buske. Der kan man finde mål på mange forskellige træer. I nogle af bøgerne kan man også finde skitser af træer, så det er muligt at se deres form samt stammens længde og tykkelse. Farvebilleder eller farvelagte tegninger giver mulighed for at vælge de rigtige farver på de materialer, man vælger at bruge.

Hvis træerne skal bruges til at lave en hel skov, er det en god ide at bruge en bog om skovens træer og andre planter i skoven. Og så kan man jo også gå en tur i skoven, bare for at se på træerne.

Mål på træer til modelbanen.

Modellens målestoksforhold kendes.

Modellens målestoksforhold

1:

Træernes

højde / stammens højde

I virkeligheden

på modellen

Eg

12-15 m / 4 m

-- cm / cm

Bøg

Op til 25 m / 5 m

Op til cm / ca cm

Birk

15 - 20 m / 4 m

-- cm / cm

Æble og pære

5 - 8 m / 2 m

-- cm / cm

Lærk

15 - 30 m / ca 2 m

-- cm / cm

Gran

12 -15 m / ikke fri

-- cm / ikke fri

Fyr

Op til 25 m / ikke fri

Op til cm / ikke fri

Træer af kunstig julegran.

Små kunstige juletræer, gran og fyrrekviste kan købes omkring jul og nogle steder hele året (se materialer).

Disse grangrene kan anvendes som udgangsmateriale ved fremstilling af træer til modelbanen.
Vendes lange kviste langs midterstilken, som klippes af som et enkelt midterskud, kan det blive til et nydeligt poppeltræ.
Spredes småkvistene ud til siderne, evt bøjetlidt nedad og trimmet inde ved midterstilken, kan de blive til et bøge- eller egetræ, afhængig af farven på det smulder kvisten dækkes med.
Korte kviste med et stykke fri midterstilk som stamme og kvistene ud til alle sider, kan blive til et lille frugttræ.
Kort sagt er der mange muligheder, når man tager udgangspunkt i de rigtige træers facon og farve.

Hvor høje modeltræerne bør være afhænger af træsort og modellens målestoksforhold (se målskema for træer og modeltræer).

Både juletræer, kviste og guilanter har en midterstilk af to sammensnoede ståltråde (ligesom en flaskerenser). Ud fra denne midterstilk stikker små grene lavet på samme måde.

Når man har valgt hvilke træer man vil lave og har fundet ud af, hvor store de skal være (se målskema for træer og modeltræer), vælges hvilke type og farver smulder man vil bruge. Smulder af oasis sætter sig inde i grankvistene, medens skumgummismulder lægger sig uden på kvisten. Begge dele kan have fordele og ulemper.
Inden en guirlante klippes ud i stykker, bør man undersøge, hvordan den kunstige gran er lavet og hvor mange sidekviste man vil have på en træhøjde. Når guirlanden klippes over, snos kvistene på begge sider af klippestedet rundt om midterstilken, så de to ståltråde holdes sammen efter de er klippet over.

Træer uden stamme.

Træer hvis grene begynder nede ved jorden. Typisk fritstående træer, hvis nederste grene ikke bliver spist af dyr.

Der klippes et stykke granguirlande i træets højde. Grankvisten ned træets nederste ende snos omkring midterstilken og bøjes i forlængelse af midterstilken, så den danner den stilk, der skal holde træet oprejst. grannålene på stilken studses med en saks, så den senere kan stikkes ned gennem et hul i underlaget.
Den øverste kvist vikles ligeledes rundt om midterstilken, så dennes dele holdes sammen.
Træets krone formes af de øvrige kviste. Det kan være en fordel først at rette alle kvistene væk fra midterstilken, så man kan se hvordan de sidder, inden de bøjes så de giver træet form.
Smulderet lægges i en plastpose, hvis sider rulles delvis ned, så det er let at komme til i posens bund samtidig med at indholdet ikke ryger oven ud af posen.
Der sprøjtes spraylim på en del at træets krone og den rulle i smulderet i posen (husk at der måske også kommer lim på det der er under træet, så det bør holdes over en gammel avis eller lignende). En anden del af trækronen sprøjtes med lim og rulles i smulderet i posen. Der fortsættes på denne måde, til hele træets krone er dækket.
Fordelen ved at have smulderet i en plastpose er, at man kan trykke smulderet ind mod træet med en hånd uden på posen, og derved undgår at få lim (og smulder) på fingrene.
Når limen er tør, rystes det løse smulder af træet, medens det holdes øverst i posen med smulder. Træet gås efter og der limes mere smulder på, hvis det er bare pletter.
Det færdige træ plantes i et hul, der bores i underlaget. Det kan være en god ide at lime træet fast, så det ikke vælter.

Træer med stamme.

Rødbøg efter stormen Stammen laves af en gren fra haven. Den bør være 2 - 3 m høj, afhængig af træets type og størrelse. Grenens tykkelse afhænger mest af, hvor højt træet skal være. Begge dele kan ses på de skitser af træer, der er vist ovenfor.
Grenen skæres lige over for neden, gerne så den får et lille stykke af nogle flækkede sidegrene at stå på. Der bores et hul op i grene nedefra, hvor der limes et stykke kraftig ståltråd, der senere skal holde balancen på træet, og et hul ned i grenens øverste ende, hvor en af kvistene fra grangrenen limes fast.
Der klippes et passende stykke af granguirlanden og kvistene ved dets ender vikles om midterstilken, så den holdes sammen. Den ene af disse kviste bøjes nedad, studses med en saks og limes fast i grenens øverste ende. Når limen er tør bukkes kvistene ud fra midterstilken og derefter formes træets krone.
Trækronen sprøjtes med lim og rulles i smulder som ovenfor beskrevet. Man skal dog huske at undgå lim og smulder op træets stamme. Det kan gøres ved at lægge et stykke tynd plastfolie fra køkkenet om stammen medens det limes smulder på kronen.
Træet plantes ved at stikke ståltråden gennem et hul, der bores i underlaget.

Til spor 0 fås en pæn størrelse træer, ved at bruge et stykke guilande med 5 kviste (den ene bruges til stilk) sat ned i en ca 1 cm tyk 6 cm lang grenstump. Træet bliver 15 - 20 cm højt, alt efter, hvordan man bøjer kvistene.

Rødbøgen, der er blevet beskadiget af stormen, så resten af kronen er skæv, er dog noget større (Landmålerens målebræt er ca 9 cm højt, svarende til 4 m).

Træer af naturgrene.

træ af naturgren Grene fra haven kan, hvis de vælges med omhu, give nogle flotte træer. Grenene skal helst vælges, så kvistene er jævnt fordelt til alle sider ud fra den lidt tykkere gren, som skal danne stammen. Vender alle kvistene til samme side, hvilket er almindeligt, da de bøjer nedad medens de sidder på busken i haven, kan træerne komme til at se vindblæste ud, som f.eks. træerne ved Vesterhavet.

Der kommes lim på kvistene og de dyppes i grønt skumgummismulder. Når limen er tør kan stammen skæres til for neden. Træet "plantes" i et passende hul, der bores i underlaget.