Dansk natur.
Naturen! Tja, hvad er egentlig det?
Her i Danmark er der ikke rigtig natur tilbage. Det vi kaller "naturen" er områder, som det er længe siden menneskene har dyrket eller på anden måde præget. Skove, marker og vandløb er menneskeskabt eller tilrettet, så der er ikke tale om natur i ordets oprindelige betydning.
Når vi "kører en tur i naturen" tager vi ud og ser på landskabet, som vi har skabt det. I dette landskab finder vi spor efter vore forfædre. Stengærdene i deres mark- og skovskel, tingstedet under det gamle træ og gravhøjene, som ikke alle er lige ægte.
Havens planter m.m. omtaler vi også ind i mellem som natur, skønt vi godt ved at vi selv har planlagt det hele.
Ligegyldigt om vi kalder det natur eller kultur, er det god inspiration til modelbanen, så her kommer nogle eksembler.
Stengærde.
Stengærde langs en skov eller mark laves af små sten. Først limes en række sten på underlaget med hvid lim. Når limen er tør, limes endnu en række sten oven på den første. Sådan fortsættes til gærdet har den ønskede højde.
Mellemrummene mellem stenene kan fyldes ud med brust savsmuld, ligesom der lægges en dynge "vissent løv" langs gærdets bagside.
Der sættes enkelte planter eller blomster i gærdet. Disse kan laves af evighedsblomster, skumgummistumper eller farvet savsmuld.
Skal gærdet være frit på begge sider, laves det evt. af to rækker sten, med lidt jord (brunt savsmuld) i mellem. Bredden afhænder af, hvilken målestoksforhold man bruger.
Et helt specielt stengærde fås, hvis alle stenene har samme farve. Grå eller røde granitsten er f.eks. almindelige på Bornholm. Farven afhænger af hvor på øen man er.
Levende hegn.
Marksten i forskellige størrelser samles ofte i markskellet, så de ikke generer på marken.
For at få læ på markerne plantes buske og træer i skellet, så der kommer en tæt beplantning, et levende hegn, langs marken.
I de levende hegn kan der bo harer, fasaner og andre dyr, der skjuler sig i beplantningen.
Nederst i det levende hegn laves en vold af fint jord, som gennemvædes med fortyndet lim.
Der lægges evt sten i eller langs denne vold og der laves græs og småplanter på jordvoldens top og sider. Til sidst sættes træer og buske i huller, der bores i jordvolden.
Tingsted.
Tingstedet, der tidligere var samlingssted for byens råd, lå ofte omkring et stort gammelt træ. Om træet havde rådets medlemmer deres pladser i en rundkreds på hver sin sten.
Tingsted er let at lave. På et åbent område med græs stiææes et løvtræ (helst en eg), rundt om lægges nogle mindre sten, der har siddehøjde (ca 40 cm i virkeligheden). På modellen afhænger størrelsen afhænger af målestoksforholdet (se målestok).
Gravhøj.
Gravhøje har været almindelige i det danske landskab. På toppen af en bakke anbringes to eller tre kønne sten, med endnu en sten oven på. Som i virkeligheden, er der ingen garanti for at der har været begravelse under stenene. Man har samlet store sten, på steder hvor de lå så lidt i vejen som muligt, ofte tre/fire sammen i en bunke eller i hegnet mellem markerne.
Bålplads.
En bålplads kan laves på samme måde, her anbragt omkring en bålplads på nogle flade sten eller fliser med sand imellem. Bålet laves af små grene og stumper af trækul. Større grene kan bruges som træstammer til at sidde på, hvis man hellere vil have det end sten. Underlaget omkring bålpladsen bør være sand eller bar jord.
Læg evt. en lille rist oven på stenene (højre foto). På billedet er der brugt et lille trådnet fra en vandhane. Fiskene er af sølvfarvet Fimoler.
Udtynding i skoven.
Ind i mellem tyndes der ud i skoven. Tilbage er stuppene, som er lavet af pænt afskårne tynde grene fra naturen og plantet i huller i underlaget, samt de fældede stammer, også naturgrene, som ligger i pæne bunker.
Bemærk at der er kommet lys til underskoven, så den har fået en frisk grøn farve.
Vil man hellere have en stormfældet skov, laves stuppe og stammer af grene der knækkes over, så der kommer splinter. De afknækkede grene må gerne have mindre sidegrene.
Stenhøj.
Stenhøje er nok ikke så almindelige herhjemme, men de giver mulighed for at vise, hvor flotte sten og stenhøjsplanter kan være. Har man ikke taget billeder på turen, kan man låne bøger om stenhøje på biblioteket.
Nederst skal der selvfølgelig være en høj. Denne kan laves af styropor fra emballage. Højens sider må gerne være forholdsvis stejle, da en stenhøj jo skal forestille et mindre klippeområde. Planlæg fra starten hvor stierne skal gå og lav en lille afsats til en bænk.
Højen males i gråbrune farver og der drysses sand/fint grus på stierne. Brug nogen tid på at få stenene fint arrangeret på højen. Husk at der skal være små huller, hvor der kan vokse forskellige planter.
Når stenene er limet fast, fyldes hullerne evt. med fint sand, inden planterne limes fast.
De fleste planter på stenhøjen bør være små. Her er evighedsblomsterne velegnede. Både de kulørte og de i mere afdæmpede grønne og brune farver. Også lav og mos kan bruges og det kan farves mere grønt med lidt bejdse, hvis det ser for kedeligt ud.
Sæt en bænk et hyggeligt sted på stenhøjen og et par mennesker på en af stierne.
Havebassing.
Havebassiner er moderne. De kan laves af kraftigt plastfolie, ofte mørkt, som skjules af jord og planter. Et havebassin kan også købes færdigstøbt i forskellige faconer. En blåmuslingeskal vil kunne bruges som havebassin, hvis den anbringes i en fordybning og der dækkes til med sand eller savsmuld rundt om den. Sandet/savsmuldet overhældes med fortyndet hvid lim. Vandet kan laves af klar lak eller man kan købe plastgranulat i en hobbyforretning.
Fuglebad.
Som fuglebad på græsplænen i en modelhave kan man bruge en muslingeskald. En af de små hvide hjertemuslinger, som man finder masser af på stranden. Husk den må ikke være ret stor, modelbørnene skulle jo nødig kunne drukne i den.