Køkkenhave.

I en bog om køkkenhave (f.eks. Helge Petersen: Køkkenhaven), gerne med farvebilleder, kan man finde oplysninger om ca størrelse af grøntsager og afstanden mellem planter og rækker for at få det største udbytte. Disse mål kan være gode som retningslinie, når man "tilplanter" sin køkkenhave.

Det anbefales at lave en hel serie grøntsager på en gang, f.eks. 10 - 20 stk af samme slags. Under maling og tørring kan man opbevare grøntsagerne på et stykke flamingo eller lignende, hvor man har lavet huller til stilkene.

Der bør være ca 50 cm mellem rækkerne i køkkenhaven. Planteafstanden afhænger af, hvilke grøntsager man vælger. Laver man det som højbede med 90 cm mellem bedene, kan man få 3 rækker grøntsager i et bed på 110 cm brede. Højbedene har den fordel at man kan lave et modelbed færdigt på arbejdsbordet og derefter anbringe det på anlægget.
Målene kan regnes om til mål på modellen ved indtaste målestoksforholdet i skemaet nedenfor.

Mål for grøntsager m.m. i køkkenhaven.

Modellens målestoksforhold kendes.

Modellens målestoksforhold

1:

Grøntsagerns

rækkeafstand og planteafstand.

I virkeligheden

på modellen

Blomkål

50 og 35 cm

og mm

Rødkål

50 og 35 cm

og mm

Hvidkål

50 og 50 (evt 35) cm

og evt mm

Porrer

30 og 10 cm

og mm

Løg

30 og 8-15 cm

og - mm

Gulerødder

30 og 5 cm

og mm

Aspages

75 og 25 cm

og mm

Højbed

Længde, brede og højde

200, 100 og 20 cm

, og mm


Grønsager. løg blomkål hvidkål hvidkål rødkåll tomt højbed


Blomkål.

Af kobbertråd laves en lille løkke med en stilk på godt en cm.
En stump sølvpapir krammes sammen omkring øjet til en lille kugle.
Sølvpapirskuglen males hvid eller antikhvid.
Et stykke sølvpapir males lusegrønt på begge sider.
Der klippes 2 små trekanter af det grønne sølvpapir til blade.
Stilken stikkes gennem midten af trekanterne og de limes fast på undersiden af den hvide sølvpapirskugle.
De grønne trekanter foldes op omkring sølvpapirskuglen og formes som blade omkring den.
Blomkålshovedets blade gås efter med lidt grøn maling.
Blomkålhovederne "plantes" ved at stilken limes fast i et lille hul i underlaget.
Nogle af kålhovederne forsynes med endnu en grøn sølvpapir trekant, der er lidt større end de to andre. Hjørnerne på denne trekant krølles nedad.

Rødkål og hvdkål.

Rød- og hvidkåls hovederne skal være glatte på overfladen.
Et stykke metaltråd trækkes gennem en perle af passende størrelse og trådenderne samles som en stilk.
Et stykke sølvpapir lægges over perlen og samles omkring den.
Sølvpapiret omkring perlen males i rød- eller hvikålsfarve. (Vidste du for øvrigt at et rødkålshovedes farve afhænger af surhedsgraden i jorden, på det sted, hvor den er dyrket.) Et stykke sølvpapir males i samme farve som kålhovedet på den ene side og males grønt på den anden. Et andet stykke sølvpapir males grønt på begge sider.
Af det tofarvede stykke sølvpapir laves tre blade, der har samme bredde som kølhovedet og er dobbelt så lange som dette.
Stilken stikkes gennem midten af bladene, hvis grønne side skal vende nedad, og bladene limes fast omkring kålhovedet. De må gerne krølles lidt udad i enderne.
Af det grønne sølvpapir laves tre blade, der er noget større og længere end de andre og som er smallere ved midten end ved enderne.
Stilken stikkes gennem midten af bladene og midten samles om kålhovedet. Bladenes yderste ender bøjes ud til siderne, så de dækker jorden omkring kålhovederne.

Porrer.

Løg.

Et stykke grønt gavebånd skæres i meget tynde strimler. Strimlerne skæres i længder, der er dobbelt så lange som den færdige løgplantes højde.
Der laves en lille stilk af et stykke metaltråd, der foldes midt over.
3-4 strimler gavebånd samles i et bundt og stilken sættes ned om midten af buntet.
Stilken stikkes ind gennem en stump af et gammeldags sugerør, så bladenes ender samles og trækkes så langt ud af sugerørets anden ende, at de foldede gavebåndsstrimler kan samles med en klat lim uden at blive limet fast til sugerøret.
Når limen er tør, males limklatten og metaltråden hvid.
Løgplanten tages ud af sugerøret og er klar til af blive "plantet" med metaltråden ned gennem et hul i underlaget.

Gulerødder.

Asparges.

Asparges (bleget) er nem at efterligne, da den dyrkes tildækket af jord. Man skal altså blot lave nogle jordvolde af fin jord eller brunt savsmuld (flis) der gennemvædes med fortyndet lim tilsat lidt sulfo.
Synes man det ser alt for bart ud, kan man evt. sætte lidt meget spredt ukrudt af et par stumper grønt savsmuld eller lignende.

Højbede i køkkenhaven.

Bedene laves som små rammer af lister med en lodret liste i hjørnerne. Rammen limes sammen på kanten af et stykke af en grov skuresvamp eller skumgummi, evt. afstivet af et stykke papir i bunden.
Ovenpå lægges et tyndt lag jord eller flis af brunt savsmuld, som gennemvædes med lim (se græs).
Grøntsagerne plantes i to eller tre rækker afhængig af størrelsen, ved at lime "stilkene" fast i huller i savsmulden.

Husk at lave fri jord, gerne ujævn, på de steder, hvor grønsagerne er høstet, jorden er ved at blive gravet eller der lige er sået nye frø.

Nogle steder kan bedet være dækket over med plast.
Hertil laves buer af tynd metaltråd, som anbringes fra side til side i bedet. Der lægges en strimmel tynd plastfolie over og over den endnu en serie metalbuer.
Metalbuerne limes fast, når de stikkes ned gennem "jorden". Husk at samle plasten ved enden af bedet, f.eks med en stump metaltråd eller ved at lægge nogle sten oven på plasten.
Ofte er der nye små planter under plastikafdækningen. Disse kan laves med pletter med grøn savsmuld limet ovenpå den brune jord.