Mit eget tog.

Mit eget tog er ikke særlig stort. Banen er under planlægning, drivkraften er ikke bygget færdig endnu, der er foreløbig kun 3-4 vogne og så er det i 1:60 (en målestok, der er 45% større end 1:87, som f.eks Märklin bruger).

Jeg bygger modeller fra danske baner med sporvidde på 1 m. Foreløbig er det blevet til 4 godsvogne fra DBJ (De Bornholmske Jernbaner), hvoraf de 2 tidligere har kørt på FSB (Frederikshavn Skagen Banen). De smalsporede vogne har ikke blot været smallere en de normalsporede, men også kortere, så modellerne bliver ikke meget større end Märklins vogne.

Jeg er igang med at bygge DBJs Ml 8 eller Ml 10. Rangerlokomotivet Ml 8 er bygget til DBJ, medens Ml 10 oprindelig har kørt på HAJ (Haderslev Amts Jernbaner) som D 1 og da denne bane ombyggedes til normalspor i trediverne, kom D1 til DBJ som Ml 10.

klik til CV Tegningerne til DBJ har været lette at få fat i, da de er samlet i bøgerne DBJ nr 1 og BDJ nr 2. For øvrigt kan modeller fra DBJ ses på De Bornholmske Jernbaner. Det er muligt at finde tegninger til en begrænset del af det rullende materiel på de øvrige baner med meterspor i gamle jernbane/modeljernbane-blade og -bøger.

Jeg har bygget en model af Almindingen Station, som skal ligge i det ene hjørne af værelset. Der ud over har jeg planer om en endestation med rangerterræn og drejeskive til at vende lokomotinerne på i det andet. Jeg har endnu ikke valgt hvilken station det skal være, men Egtved, Tørring eller Gudhjem vil kunne bruges. Der skal også være plads til Nylars Trinbrædts-Pavillonen står allerede på hylden, men ellers ved jeg endnu ikke, hvor banen skal gå hen. Måske til en station, der også har normalspor. Det er så kun meningen at lave lidt af normalsporet (evt. omlæsning af vognfaddinger som i Haderslev), ikke at køre på det.

Som alle de "metersporede" baner i Danmark skal min bane være enkeltsporet med krydsningsspor ved stationer eller trinbrædter undervejs. Antallet af disse bliver ret begrænset, da pladsen ikke er så stor. Målestokken (1:60) er valgt noget større end det almindelige 1:87, derfor fylder banen mere, til gengæld kan jeg få flere detaljer med på modellerne.

Banerne med meterspor (1000mm sporvidde) var anlagt med spinkle skinner, helt ned til 12,5 kg/m.
Sporvidden på modellen burde være 16,7 mm og en skindehøjde på ca 1,7 mm. Jeg regner med at bruge H0 spor (16,5 mm) med code 75.

Jeg har ikke bygget modelbane ret længe. Bl.a. for at have nogle at kunne spørge til råds, meldte jeg mig ind i Dansk Model-Jernbane Klub. Det har jeg ikke fortrudt, selv om en del af min "byggetid" nu går til at bygge huse m.m. til spor 0 anlæget i kluppen i stedel for at bygge til min egen bane.






Klik for stort billede (11KB).
Klik for stort billede (15KB).
Klik for stort billede (11KB).
Klik for stort billede (15KB).
Klik for stort billede (17KB).
Klik for stort billede (15KB).

Her er mønsteret
til broderiet på forsiden.