Lav et diorama

Inspireret af et par mail, som jeg har modtaget for nylig har jeg fået en ide til et nyt emne her.

Camillala er ved at lave et diorama med en rideskole og Manuela efterlyste i dec. 2005 et materiale til sne til et "nisselandskab" i dioramastil.

Der er sikkert flere af jer, der laver dioramaer.
Nogle dioramaer bliver en del af et modelbaneanlæg, andre kommer til at stå alene.

Vores danske modeljernbaneblade er begyndt at presentere dioramer med korte sporstrækninger og bygninger.

Et diorama er en overkommelig ting at starte med, også for de der er nye indenfor modelbygning.

Her følger så en opfordring: Lav et diorama. Tag en serie billeder af det og mail dem til ModelBane Piger sammen med lidt oplysninger om dig selv (f.eks. alder, køn, begynder/erfaren, navn) samt det emne du har valgt at lade dig inspirere af og evt epoke/årstal. Giv evt dioramaet et navn.

Vi vil bringe billedserie fra nogle af dioramaerne og måske nogle byggetip (tip og ideer) engang til foråret.

Skulle du ikke nå at blive færdig til den angivne dato, så fortvivl ikke, vi modtager fortsat billedserier, men kan så ikke love noget om, hvornår de vil komme ind på siderne her.